Ajax-angriber: Ingen dialog med Erik ten Hag

Ajax-angriberen Brian Brobbey har været rygtet til Manchester United, men selv afviser han, at der har været dialog med United-manager Erik ten Hag.

Manchester United har i igennem længere tid været meldt på jagt efter en angriber, der kan konkurrere med Rasmus Højlund.

Klubben har senest været sat i forbindelse med Brian Brobbey fra Ajax, men han skal ikke til Manchester United.

Det slog den 21-årige hollænder fast på et pressemøde efter holdets 4-1-sejr over Waalwijk i weekenden.

“Jeg så det godt i nyhederne, men jeg bliver her i Amsterdam,” fortæller Brobbey til Voetbalzone og uddyber:

“Der er ingen dialog mellem Ten Hag og mig. Vi plejede at skrive sammen på WhatsApp, men jeg tror, at han har travlt, og jeg har også fået nyt nummer,” lyder det fra den unge angriber.

I indeværende sæson har Brobbey spillet 26 kampe for Ajax med 15 mål og fire oplæg til følge.

In this article