Xavi om Pedri og Frenkie de Jong: Ser ikke godt ud

FC Barcelona-cheftræner Xavi fortæller, at det ikke ser godt ud for hverken Pedri eller Frenkie de Jong, der måtte udgå i opgøret mod Athletic Bilbao.

Søndag aften leverede FC Barcelona et skuffende 0-0-resultat mod Athletic Bilbao, og her kom to skader til at tage negativ opmærksomhed.

Både Pedri og Frenkie de Jong måtte således udgå før pausen, og ifølge Xavi ser det ikke godt ud for nogen af de centrale midtbanespillere.

“Det er en skam med skader til to meget vigtige spillere,” udtaler Barca-cheftræneren til Diario AS og uddyber:

“Mellem i dag og i morgen kommer vi til at vide mere, men det ser ikke godt ud,” siger spanieren.

“Vi er ramt af det. Det tror jeg også, at holdet blev, og jeg regner med, at de to fraværende vil være væk i mange kampe,” lyder det fra Xavi.

FC Barcelona ligger på 3. pladsen i La Liga.

In this article