Magnus Mattsson: 1-1 er ikke en katastrofe

FC København spillede søndag 1-1 mod Randers FC, der i det meste af kampen var en mand i undertal, men ifølge Magnus Mattsson er resultatet ikke en katastrofe.

Randers FC stjal et point i Parken, da man søndag spillede 1-1 mod FC København.

I store dele af kampen havde udeholdet kun ti mand på banen, men formåede alligevel at redde et point hjem.

Efter opgøret blev hjemmeholdets Magnus Mattsson spurgt, om ikke det er en katastrofe, at FCK ikke kunne slå Randers FC’s ti mand.

“Jeg tror, det vil være en katastrofe, hvis vi ikke havde fået point med. Det er klart, at det er svært at sætte ord på,” sagde Mattsson til bold.dk og uddyber:

“Det er en skuffelse, vi alle sammen har. Vi ville gøre det så godt som muligt,” udtalte FCK-spilleren.

“Vi sidder også med et selvbillede af, at vi skal være bedre, end vi var i de 70 minutter, hvor vi er i overtal. Det er os alle sammen,” lød det.

FCK ligger aktuelt på en 3. plads i Superligaen, mens Randers FC indtager 2. pladsen bag Brøndby.

In this article