Guardiola før Anfield: Liverpool vinder og vinder

Lørdag aften tabte Manchester City med 0-4 til Tottenham, og ifølge Pep Guardiola er der ikke råd til at tabe til formstærke Liverpool i næste weekend.

Tottenham sejrede med hele 0-4 på Etihad lørdag aften, og nu har Manchester City tabt fem kampe i streg.

Om en uge venter Liverpool på udebane, og det opgør må City ikke tabe, hvis de skal bevare et håb om at vinde mesterskabet.

Det mener Pep Guardiola, da han bliver spurgt, om et City-nederlag mod Liverpool vil gøre det af med holdets mesterskabsdrømme.

“Ja. Med hensyn til Liverpool, som vinder, vinder, vinder,” siger spanieren til Goal og uddyber:

“Vi skal tænke på den næste kamp i stedet for slutningen af sæsonen,” udtaler Guardiola.

“Vi har vundet det før, fordi vi fortjente det, nu skal vi skridt for skridt blive bedre og først og fremmest kvalificere os til Champions League,” lyder det.

I skrivende stund er City otte point efter Liverpool i tabellen.

In this article