Officielt: Marcelo lægger støvlerne på hylden

Den forhenværende Real Madrid-stjerne Marcelo, der efterhånden er fyldt 36 år, har besluttet sig for at indstille sin karriere. Det meddeler han torsdag.

Marcelo har besluttet sig for at lægge støvlerne på hylden.

Det meddeler den tidligere Real Madrid-venstreback på sine sociale medier, hvor han sætter nogle ord på sin karriere.

“Min kærlighed til fodbold kommer fra min bedstefar. Han ønskede, at jeg skulle være professionel fodboldspiller, og han gjorde alt i sin magt for at få det til at ske,” indleder Marcelo og uddyber:

“Som 18-årig bankede Real Madrid på min dør, og jeg valgte at skifte hertil. Nu kan jeg stolt sige, at jeg er en ægte Madrileno. Sammen med min kone har jeg her bygget en familie,” forklarer han.

“Det blev til 16 sæsoner, 25 titler, fem Champions League-titler, rollen som anfører og så mange magiske aftener på Bernabeu. Sikke rejse. Real Madrid er en unik klub, og Madridismo er en ubeskrivelig følelse,” lyder det fra Marcelo.

Brasilianeren har været uden klub siden november, og sådan vil det altså fortsætte.

In this article