AGF-profil før BIF: Bliver en fantastisk kulisse

Mandag aften brager Brøndby og AGF sammen i Superligaen, og ifølge Patrick Mortensen er det en speciel kamp, som han hat set frem til i lang tid.

Brøndby IF tager mandag imod AGF, og presset er hovedsageligt på hjemmeholdet.

Sådan lyder det fra Patrick Mortensen, som sætter ord på sine forventninger til den forestående kamp.

“Det er en speciel kamp i sæsonen, som man glæder sig til længe. Der kommer en fantastisk kulisse på Brøndby Stadion, og vi får en god modstander, at stå overfor,” siger Mortensen til agf.dk og fortsætter:

“Så jeg glæder mig meget til kampen, og vi kommer uden et stort pres – det ligger nok mere på hjemmeholdet, som skal følge op deres flotte sejr i Midtjylland forleden,” lyder det fra Superligaens aktuelle topscorer.

Brøndby slog senest FCM med 2-0 på udebane, mens AGF går ind til opgøret med en 2-0-sejr over FC Nordsjælland i rygsækken.

In this article