Vejle-profil: Det har været fuldstændig vanvittigt

Søndagens resultater betyder, at Vejle Boldklub har sikret sig endnu en sæson i Superligaen, og det har været fuldstændig vanvittigt, siger Thomas Gundelund.

Vejle Boldklub har officielt sikret sig overlevelse i Superligaen, efter man søndag slog Viborg FF med 1-0 på udebane.

Samtidig tabte både AaB og Lyngby, og det var da også en tilfreds Vejle-anfører, der udtalte sig i bussen på vej hjem fra opgøret i Viborg.

“Vi er ved at være i Vejle. Det er helt perfekt,” siger anfører Thomas Gundelund til TV 2 og fortsætter:

“Det har været fuldstændig vanvittigt – at vi får de tre point. Jeg hører, at Aalborg er foran, og ved slutfløjt (i Viborg-Vejle, red.) står den 2-2, og så scorer de (Silkeborg, red.), mens vi står nede ved fansene,” siger Gundelund.

“Sønderjyske går ud og leverer en fuldstændig vanvittig præstation og smadrer nærmest Lyngby. Det har været en helt fantastisk søndag,” lyder det fra Vejle-kaptajnen.

Stefan Velkov stod for Vejle-scoringen i sejren over Viborg FF.

In this article