Medie: Rasmus Falk er snart fortid i FCK

Foto: Dejan Obretkovic / Gonzales Photo

FC Københavns danske midtbanespiller, Rasmus Falk, har spillet sin sidste kamp for klubben. Han forlader FCK denne sommer, erfarer Bold.dk.

Rasmus Falk har haft sin sidste sæson for FC København i karrieren.

Det erfarer fodboldmediet Bold.dk.

Ifølge mediet, så er Falk meget tæt på at skifte tilbage til sin tidligere klub OB.

Den 33-årige fynbo har endnu ikke en kontrakt på plads med OB, men en aftale forventes forhandlet færdig inden for den kommende tid.

Falk forlængede sin kontrakt med FCK i 2024, så den nu løber frem til sommeren 2027, men nu forlader han altså klubben to år før tid.

Midtbanespilleren kom til hovedstadsklubben i sommeren 2016 fra netop OB, og han har været med til at vinde fem mesterskaber samt tre pokaltitler.

I alt har han spillet 339 kampe, scoret 30 mål og leveret 48 assists i FCK-trøjen.

In this article