Talenttid – U/17 Ligaen – 7. spillerunde – Sjællandsk dominans

I skyggen af den professionelle seniorfodboldverden finder vi talenternes skueplads. D’BOLD inviterer jer indenfor I en verden, hvor unge, håbefulde spillere på daglig basis gør deres ypperste for at forfølge drømmen. Læs med her, for at høre denne uges bedste nyheder om dansk ungdomsfodbold!

U/17 Ligaen  

(kilde:dbu.dk).
(kilde:dbu.dk).

Efter en lang periode med diverse landsholdsaktiviteter var U/17 Ligaen i fredags tilbage. Kampen mellem AGF og FC København var startskuddet til en weekend, hvor der var fuld spillerunde i landets yngste, landsdækkende ungdomsturnering. Tre ugers kampfri var meget for de unge spillere, som tydeligvis sprudlede af spilleglæde og vilje til sejr.

OBS: Vi anbefaler at læse vores store optakt til U/17 Ligaen, hvis man vil have helt styr på den kommende sæson, de store profiler og meget andet godt.

Del 1:
Del 2:

Mestrene skuffede mod Randers 

Brøndby formåede for tredje kamp på stribe ikke at vinde, da man tidligt lørdag eftermiddag gæstede Kronjylland og Randers. En chancerig kamp sluttede ganske overraskende uden hverken mål eller vinder.

Sidste sæsons guldvindere fra Brøndby har haft en ustabil start på sæsonen. Holdet har en lang række spillere udtaget til U/16- og U/17-landsholdet, og derfor har holdet ikke trænet kontinuerligt sammen, og der har generelt været mange afbrydelser. Det har påvirket resultaterne. Brøndby gik til kampen med to uafgjorte resultater.

For begge hold gjaldt det, at det var over tre uger siden at man sidst havde været i kamp, så derfor var det svært at pege på, hvem der var favoritter til at løbe afsted med sejren. For Randers var kampen den fjerde i streg på hjemmebane, og de tre foregående havde kastet syv point af sig. Jo, hestene havde grund til at være optimistiske..

Første halvleg var en lige forestilling, hvor begge hold følte at de var i kontrol. Gæsternes pres fungerede dog ikke særlig godt, og det gav chancer til randrusianerne, som burde have bragt sig foran af flere omgange. Det burde Brøndby dog også. Alt i alt var der chancer til en 3-3-kamp, men de unge spillere manglede skarpheden, og derfor 0-0 ved pausen..

LÆS RESTEN AF KAMPREFERATET HER:

HB Køge satte bundhold til vægs

De seneste års prygelknabe i U/17 Ligaen, HB Køge, viste lørdag eftermiddag at der er nye tider på vej. Svanerne slog ligadebutanten fra Haderslev med 1-4.

Der var noget specielt over opgøret denne lørdag eftermiddag klokken 14.45. Ligadebutanten tog imod underdoggen fra københavnerforstaden Køge. For Køge var opgøret sæsonens hidtil letteste kamp, og det med visheden om, at ingen kampe på nogen måde er ”lette” i U/17 Ligaen, hvor alle holdene har kontraktspillere og professionelle forhold.

Nå, men efter vanskelige opgør mod rækkens formodede tophold, Brøndby, FC København og Esbjerg, ville en tur til Haderslev måske være en sovepude for svanerne, som har imponeret alt og alle, og i skrivende stund er placeret i den øverste del af rækken – et noget uvant syn for følgere af U/17 Ligaen.

Men det var kun den mentale udfordring. Større var den taktiske udfordring. For første gang i sæsonen skulle køgegenserne møde et hold, som ikke er specielt interesserede i at have bolden, men egentligt har det godt med at lade modstandere overtage den lille runde, og ellers lukrere på de fejl, der måtte opstå i modstanderens opspil.

Og lad os bare slå det fast med det samme…

LÆS RESTEN AF KAMPREFERATET HER:

Niklas Toft Kristiansen bag ny hjemmesejr til FC Nordsjælland 

Det var top mod bund, da FC Nordsjællands U/17-hold hjemme på Farum Park tog imod Silkeborg. Jyderne fik ikke et ben til jorden, da Farum-talenterne vandt for fjerde gang på stribe.

Efter en miserabel sæsonstart med skader hos de bærende spillere, er det begyndt at lysne for Silkeborgs U/17-hold. Midtjyderne kom til Nordsjælland med en sejr i pokaltuneringen og to uafgjorte kampe i ligaen i bagagen, og selvom Jesper Mikkelsen og co. vidste at opgøret FC Nordsjælland ville blive en hård nyser, gik man til kampen med en god portion optimisme.

Farum Park er bare et svært sted at spille. Her leverer de hjemmevante tigre et pasningsspil, som man kun kan udføre, hvis man har brugt massevis af timer på træningsbanen. Som så ofte før forvandlede Kasper Kurlands tropper modstanderen til statister, og det kastede også et føringsmål af sig i første halvleg.

Efter et hjørnespark og lidt klumpspil var Niklas Toft Kristiansen over bolden, som han fra kanten af det lille felt kanonerede i mål. Det var langt fra det sidste, vi så til U/17-landsholdsspilleren denne lørdag eftermiddag…

LÆS RESTEN AF KAMPREFERATET HER:

Fynsk triumf da OB slog Esbjerg

Øboerne fra Fyns hovedstad lagde græs til lørdagens opgør mod Esbjerg, som blev spillet på TREFOR Park. For første gang i næsten et halvt år vandt OB en hjemmekamp i U/17 Ligaen.

Begge hold havde inden opgøret luret hinandens gode og dårlige sider af. OB vidste at vestjyderne ville komme blæsende i et højt pres, og at man skulle være ekstra opmærksom på holdets sprudlende offensiv, hvor især Martin Egelund, som i skrivende stund er topscorer i U/17 Ligaen, har scoret mål på samlebånd.

I Esbjerg-lejren havde man noteret OB’s fremgang over de seneste to kampe, som begge var endt uafgjort. EfB-træner Lars Vind forudså en tæt kamp, og forventede hårdt arbejde fra sine unge spillere, som hidtil har været meget svingene i både resultater og præstationer.

Begge hold havde altså respekt for hinanden, og det var da også tydeligt i kampens indledning, som begyndte forsigtigt fra begge sider. Halvvejs inde i første halvleg var den periode dog slut, og OB begyndte at finde hinanden i det rum, der opstod bag gæsternes forsvar. Først slap Alexander Molberg igennem, men fynboens hovedstød tog overlæggeren bag Nichlas Slaikjær i Esbjerg-buret. Kort tid senere var heldet sluppet op med esbjergenserne, og værterne kunne bringe sig i front.

Den tidligere landsholdsaktuelle Lukas Talbro kunne efter en ”Laudrupsk” aflevering fra Julius Eskesen bringe sit hold i front, og nu lugtede OB blod…

LÆS RESTEN AF KAMPREFERATET HER: 

FCM havde bolden mest men tabte

Boldbesiddelse er ikke altid lykken. Spørg bare AaB, som tabte konkurrencen om bolden men vandt kampen. En straffesparkssituation blev afgørende for kampens udfald.

I lørdagens efterårssolskin tog AaB hjemme på Hornvej imod talentudviklingsmastodonten fra FC Midtjylland. Ulvene bruger massevis af ressourcer på talentarbejdet, men hidtil har resultaterne i U/17 Ligaen været en blandet fornøjelse.

AaB går derimod en del under radaren, for godt nok ved vi, at Nordjyllands fodboldflagsskib satser stort på talentudviklingen, men vi regner dem sjældent blandt medaljefavoritterne. Det kunne være vi skulle gøre det?

I hvert fald gav kampens første 10 minutter ikke anledning til andet. De bolsjestribede kom forrygende ud til kampen, og kun stolpen forhindrede en tidlig føring til hjemmeholdet.

Efter intense godt 10 minutter vågnede Svend Graversens unge ulve op, og fik sat sig på spillet. Aalborgenserne trak sig længere tilbage på banen, og tillod i langt højere grad end i kampens begyndelse FC Midtjylland at have bolden. Kort inden pauseteen udmøntede det midtjyske overtag sig i et straffespark…

LÆS RESTEN AF KAMPREFERATET HER:

Tre på stribe for Lyngby

Formstærke Lyngby vandt en jævnbyrdig U/17-kamp mod Vejle med 0-3. Emilio Sørensen scorede i anden halvleg to mål på tre minutter, og dræbte reelt al spænding i opgøret.

De hænger i den tunge den af tabellen, Vejle. Østjyderne kom til kampen mod Lyngby med en 5-1-afklapsning mod Randers, og selvom det var tre uger siden, at den kamp havde fundet sted, var der alligevel ikke meget der tydede på at Søren Lykkes mandskab ville slå det sjællandske tophold.

Derfor var det en lille overraskelse, at første halvleg var en helt lige forestilling. Chancerne var få, og spillet var ligeligt fordelt mellem hjemme- og udehold. Med to minutter tilbage af første halvleg dummede værternes Nikolaj Lebæk sig, da han begik straffespark.

Fra 11-meterpletten var de kongeblås Rasmus Beyer sikkerheden selv og passerede Frederik Kallesøe i VB-buret – 0-1 efter første halvleg.

Anden halvleg var fortsat jævnbyrdig..

LÆS RESTEN AF KAMPREFERATET HER: 

Det er værd at notere sig, at det er vanskeligt at samle information om diverse kampe, spillere osv. fra U/19 Ligaen, da vi her på Talenttid er de eneste, der fuldt og fast fokuserer på de bedste danske ungdomsligaer. Derfor har vi brug for DIN hjælp, til at udvikle både Talenttid men også dansk ungdomsfodbold, som vi her på D’ BOLD mener, får for lidt medietid. Er du uenig i nogle af kåringer? Mangler vi at skrive om noget, eller er vi bare helt ude i hampen, ja så skal du være velkommen til at kontakte os, ligesom vi med fordel altid modtager information om spillere, hold, trænere og hvad der ellers rører sig.

In this article