Busk om kontraktforlængelse: Ikke mange der får lov

Embed from Getty Images

Jakob Busk er ovenud lykkelig over sin nye kontrakt med Union Berlin der løber frem til sæsonen 2020.

Jakob Busk blev i vinters lejet ud til den tyske 2. Bundesliga.klub Union Berlin, hvor den 22-årige keeper, efter sigende trives rigtigt godt. Så godt, at han har tilkæmpet sig en ny kontrakt der varer frem til 2020.

– Jeg vidste, at jeg ville få en lang kontrakt, hvis jeg præsterede. Klubben har taget en chance med en lidt yngre målmand, og det er ikke så normalt at få lange kontrakter hernede, så det viser lidt om, at klubben tror på mig, og det er jeg meget glad for, siger Busk til bold.dk

Busk har præsteret ganske stabilt med seks clean sheets i 14 kampe for Union Berlin, som i denne sæson sluttede på sjettepladsen.

– Jeg glæder mig over, at jeg nu har udsigt til at spille det samme sted i lang tid efter flere år med en række lejeophold. Det betyder meget for mig, at jeg får den stabilitet i min karriere et sted, hvor jeg spiller fast, siger han.

Uden tvivl bliver det spændende at følge den 22-årige tidligere FCK-keeper i hans fremtidige karriere, som måske også byder på A-landsholdskampe – Busk stod jo på mål under sidste års U/21-EM.

Læs mere om Jakob Busk´s kontraktforlængelse her

In this article