Daniel Stückler første gang med fra start – kvitterer med mål

Daniel Stückler startede inde i gårsdagens kamp mod Randers. Han kvitterede med at score et mål. 

Da Brøndby annoncerede deres startopstilling inden kampen mod Randers, var det med en overraskelse fra start. 19-årige Daniel Stückler, som tidligere har været i Lyngby, startede nemlig inde. Træner Auri Skarbalius kender Daniel Stückler godt fra klubbens U/19-hold, hvor Skarbalius tidligere på året har været træner.

Brøndby, som kæmper med om medaljer, havde hårdt brug for tre point i Randers. Med mål fra David Boysen og Daniel Stückler lykkedes det også. I det 55. minut slog David Boysen et præcist indlæg ind i boksen. Klar med hovedet stod purunge Daniel Stückler, som headede bolden sikkert i mål. Det var Daniel Stücklers første Alka Superliga-mål nogensinde.

Daniel Stückler blev tidligere på året rykket op i Brøndbys førsteholdstrup, da man sagde farvel til Ronni Schwartz. Det har han nu takket for via sin fornemme scoring.

Stückler har fået en stor del af sin erfaring via sine mange ungdomslandsholdskampe. Hvis man samler alle hans u-landskampe sammen, har han spillet 42 kampe og scoret 16 mål. Det er nok også noget, som har medvirket til hans debut i Superligaen.

In this article