Tilbageblik: Sådan gik det Danmark til U/17 EM

Danmark leverede et fint indtryk ved U/17 EM i Aserbajdsjan og var millimeter fra at skabe overraskelsen og kvalificere sig til kvartfinalen.

I Eurasien nær det Kaspiske Hav ligger Aserbajdsjan. Ikke mange danskere har formentlig kendskab til landet, som mest af alt er kendt for at være yderst besværligt at udtale. Fra d. 1.-13. maj fik Danmarks U/17-landshold dog alle muligheder for at lære Aserbajdsjan og landets hovedstad, Baku bedre at kende. Den tidligere Sovjetrepublik ligger nemlig navn til dette års U/17 EM.

Foto: UEFA
Foto: UEFA

Og det var et overvældende syn, der ventede de danske spillere, da de d. 1. maj steg ud af flyveren og satte fødderne på aserbajdsjansk grund. Baku, landets hovedstad, hvor samtlige kampe til U/17 EM bliver spillet, er en by i rivende udvikling, hvor især salg af olie har skabt en enorm økonomisk vækst. Store, pompøse bygningsværker, femsporede boulevarder, imponerende springvand og smukke, grønne områder, var blot noget af det, som Danmarks bedste U/17-spillere var omgivet af i Baku.

Dødens pulje

Men arkitektur og olieindustri var næppe, hvad fyldte tankerne hos U/17-landstræner Jan Michaelsen inden mesterskaberne. Danmark var havnet i den svære gruppe C med Frankrig, Sverige og England, så der skulle en række pragtpræstationer til, hvis de rød/hvide skulle gøre sig forhåbninger om videre avancement fra puljen. At Danmark overhovedet var at finde blandt de 16 nationer i Baku, var en bedrift i sig selv, så man havde intet at tabe, mente landstræneren.

Kampen mellem Danmark og Sverige spilles på det topmoderne Baku Olympic Stadium
Det topmoderne Baku Olympic Stadium, hvor Danmark spillede to af tre kampe

Efter at være faldet til og vænnet sig til den aserbajdsjanske kultur og klima, som bød på solskin og plusgrader på den gode side af 20, skulle danskerne i kamp for første gang. Det nybyggede Dalga Arena med plads til 6700 tilskuere lagde græs til Danmarks kamp mod de forsvarende EM-guldvindere fra Frankrig. Der var inden opgøret ingen tvivl om, at franskmændene var klare favoritter, men Jan Michaelsen havde forberedt sine tropper på det franske pasningsspil, og det lykkedes aldrig Les Bleus at spille sig igennem den danske defensiv, som var yderst velorganiseret. Den gode, defensive disciplin kastede endda chancer af sig i den modsatte ende, og Sebastian Buchs hovedstødschance, Carlo Holses stolpeskud og Jens Odgaards to kæmpechancer står stadig skarpt i hukommelsen på D’BOLDs skribent. Jan Michaelsen, Danmarks cheftræner, var efter kampen en tilfreds mand. Kun de fire brændte chancer irriterende landstræneren, og netop de brændte chancer skulle vise sig at blive udslagsgivende…

Overtidsscoring og eufori

Tre dage senere rullede bolden igen. Efter den gode start mod Frankrig var der masser af selvtillid i den danske lejr forud for kampen mod Sverige, som ligeledes var kommet fint fra start og havde slået England. Danmark havde tidligere mødt Sverige i landsholdsregi, og her var svenskerne det bedre hold, og især svenskernes fysik skulle danskerne eftersigende frygte.

Opgøret mod vores svenske naboer udviklede sig dog hutigt til at blive en kamp, som blev spillet på Danmarks præmisser. Den svenske offensivprofil, Sunderlands Joel Asoro, blev holdt i kort snor og havde ikke én eneste målchance. Det havde det danske landshold til gengæld, men det kneb med at udnytte chancerne, når det gjaldt. Derfor tydede alt på, at kampen ville slutte uden scoringer, men i dommerens overtid ville Sebastian Buch det anderledes. FC Midtjylland-angriberen, som var startet på bænken, fik en fremragende pasning fra Lasse Sørensen at arbejde med, og med en koldblodig afslutning skabte den blonde angriber eufori i den rød/hvide-lejr, da han passerede Pontus Dahlberg i det svenske-mål og sikrede Danmark tre point.

Efter dommerens slutfløjt var der naturligvis højt humør i landsholdslejren, og både trænere og spillere var enige i, at den danske sejr var fuld fortjent. Danmarks flotte præstationer gik da heller ikke gået ubemærket hen. På tribunerne i Baku blev der snakket om Danmark som en potentiel outsider til topplaceringerne, og især den danske defensiv havde været fremragende.

En hård pille at sluge

Internt lod de danske talenter ikke rive sig med af de gode resultater, men fokuserede fuldt og fast på puljens sidste kamp mod England, som slog Frankrig og derfor havde alt at spille for i opgøret mod Danmark.

Steven Cooper, her efter kampen mod Frankrig. England er klar til Danmark, forsikrer han. (foto:D'BOLD.)
Steven Cooper, Englands landstræner, kunne efter kampen mod Danmark kalde sig kvartfinalist (foto:D’BOLD.)

Jan Michaelsen havde valgt de samme 11 som til kampen mod Frankrig, hvilket man ikke kunne bebrejde landstræneren, som havde været vidne til to flotte præstationer fra sine udvalgte. Kampen mod England startede med et stort, engelsk pres ned mod det danske mål. Steven Coopers tropper havde bolden, men i løbet af det første kvarter havde først Victor Torp og siden Carlo Holse store chancer for at bringe Danmark i front, men der manglede igen den sidste skarphed. Som første halvleg skred frem, blev englændernes overtag større og større. Det var derfor ikke overraskende, at kampen bedste spiller, Reiss Nelson, efter en halv time bragte England på 1-0.

I anden halvleg blev det ikke meget bedre for danskerne, som var underlegne i tempo og fysik. Det blev både 2-0 og 3-0, inden Jens Odgaard i kampens døende sekunder kom på måltavlen og scorede til kampens slutresultat, 3-1. Da Sverige tilmed slog Frankrig med 1-0 i gruppens anden kamp, blev det danske exit en realitet. En flok knuste spillere kastede sig ulykkelige ned i græsset. Alt, hvad kunne gå galt, gik galt.

Dagen efter fløj det danske U/17-landshold tilbage til København efter næsten to uger med store oplevelser og op- og nedture.

Vellykket taktik

I en tid, hvor der mere end nogensinde før snakkes om fordele og ulemper ved boldbesiddelse, viste det danske landshold, at man var omstillingsparate, fleksible og variable. Skal man kunne variere imellem forskellige spillestile, som U/17-landsholdet gjorde, kræver det en træner, som formår at analysere fodbold på et højt niveau, og det gør U/17-landstræner Jan Michaelsen i den grad. Som en anden Pep Guardiola guidede landstræneren fra sidelinjen sine unge spillere igennem hver eneste kamp, og den danske succes skal derfor i høj grad tilskrives Jan Michaelsen, som bedst kan betegnes som en perfektionist.

Mod England kunne landstræneren ikke stille meget op, mente han. De engelske talenter var danskerne overlegne på fysik og tempo, hvor især Arsenals Reiss Nelson fik U/17-landsholdets bagerste til at ligne miniputspillere. Da kampen skulle afgøres, var Danmark ikke i nærheden af point mod England, men havde Victor Torp eller Carlo Holse udnyttet deres store chancer i indledningen, havde kampen formentligt udartet sig anderledes. Det var da også de spekulationer, Jan Michaelsen gjorde sig efter opgøret, hvor han ligeledes så tilbage på fire store chancer i kampen mod Frankrig. Havde blot én af de i alt seks målchancer kastet en scoring af sig, havde Danmark efter alt at dømme forlænget ophold i Baku med minimum tre dage og en kvartfinale.

I bagklogskabens klare lys

Ja, bagklog kan man altid være, men i stedet bør man blot konstatere, at de danske U/17-talenter manglede den sidste og fornødne kvalitet i de afgørende situationer. Fodbold er en kynisk sport, og somme tider kan klicheer være meget brugbare: Danmark havde ikke de små marginaler på deres side og kendte ikke besøgelsestiden.

In this article