Malte Amundsen fortæller om de ofrer han har foretaget i jagten på drømmen om Champions League og Premier League
Som 18-årig er Malte Amundsen blevet en fast del af U/19-holdet og ligeledes fået spilletid for klubbens førstehold i Bet25-ligaen. Men han drømmer om langt mere:
– Min drøm er da klart på et tidspunkt at komme til Premier League og spille i Champions League. Derudover er ambitionen at spille en masse kampe på et så højt niveau som muligt, og hele tiden at være et sted, hvor jeg har det godt og trives, fortæller Amundsen til klubbens egen hjemmeside
Foruden at have fået chancen fire gange fra start på HB Køges førstehold, er venstrebacken også en del af U/18-landsholdet. At nå dertil er dog ikke kommet ud af ingenting, men derimod hårdt arbejde:
– Jeg har ”ofret” mange timer med mine venner, fordi jeg altid har skulle spille fodbold eller hellere ville tage op og træne i stedet for at spille øl-bowling i haven. Jeg har på den måde tilsidesat fester og sociale arrangementer
At fravælge festerne og de mange timer med vennerne kommer dog lidt nemmere, når motivationen og glæden ved alternativet er så stort:
– Glæden og lysten til at spille fodbold skubber mig hele tiden. Det motiverer mig, også når man kan se, at man lykkes med de ting, man har arbejdet med, men glæden ved spillet er den helt store drivkraft, slutter Malte Amundsen af
I fredags solgte HB Køge en anden talentfuld venstreback, U/21-landsholdsspilleren Kristian Pedersen, hvilket muligvis skaber nye muligheder for spilletid til Amundsen, som i januar forlængede sin kontrakt med svanerne.