Overtidsudligning i U/19-derby sikrer Brøndby 2-2 og syvendeplads

Indskiftede Jonas ”Mini” Madsen udlignede til 2-2 i overtiden af det københavnske U/19-derby mellem Brøndby og FCK, og sikrede dermed de blågule en endelig syvendeplads i U/19 Ligaen.

Brøndby og FC København fik æren af at afslutte U/19 Liga-sæsonen med et københavnsk U/19-derby. Begge holds sæson havde inden kampen budt på en omgang blandede bolsjer. FCK lå inden opgøret placeret på en femteplads i U/19 Ligaen, mens Brøndby indtog niendepladsen, men med kun tre point op til FCK’erne inden opgøret.

I Brøndby’s startopstilling havde U/17-målmand https://www.dbold.dk/wp/../uploads/FIFA-E-sport.jpg Hauervig bl.a. fået lov at passe målet, og dermed sendt de normale U/19-keepere, Viktor Anker og Jakob Pryts Larsen, på tidlig sommerferie. Også U/16-landsholdsspilleren Anton Skipper Hendriksen havde fået lov at starte i det centrale forsvar. FCK manglede topscorer Julian Kristoffersen, men stillede ellers i nogenlunde stærkeste opstilling.

Kampen startede ud med jævnt fordelt spil til begge mandskaber. Brøndby’s Oliver Carrara var første mand til at teste FCK-keeper Frederik Ibsen med et frispark fra små 20 meters afstand allerede efter fire minutters spil.

Herefter var det FCK, der kom frem til flere gode muligheder, men både Henrik Bellmann og Morten Fraysse mislykkedes i deres afslutninger.

Efter 20 minutter viste Brøndby-målmand https://www.dbold.dk/wp/../uploads/FIFA-E-sport.jpg Hauervig tegn på sæbehandsker, og forærede FCK et hjørnespark. Ved det efterfølgende hjørnespark fik Hauervig igen ikke et ordentligt touch med handskerne. Det udnyttede FCK-anfører Joel Felix til at bringe løverne på 1-0.

Efter en Carrara-afslutning mere få minutter efter FCK-målet, tog de unge løver for alvor styring på kampen. I halvlegens sidste kvarter stod FCK for stort set alle indslag. Kort før pausetid var først Carrara og siden Magnus Häuser tæt på at bringe balance i regnskabet.

FCK tog en 1-0-føring med til pausen, men blev straks efter en tur i omklædningsrummet udfordret af de blågule. Med det klare overtag i spil og chancer var det derfor heller ikke ufortjent, at Brøndby bragte sig på 1-1 efter 56 minutter. Svenske Amir Al-Ammari scorede et smukt frisparksmål fra kanten af feltet – endda i sin afskedskamp for BIF.

1-1 på måltavlen fik dog ikke Brøndby til at geare ned. Joel Kabongo fik en stor hovedstødschance i feltet efter 65 minutters spil. Forsvarsspilleren udviste dog ikke den afgørende kynisme.

Med 12 minutter tilbage af opgøret fik FCK en ny mulighed for at vise skarphed på en dødbold, og endnu en gang omsattes et hjørnespark til et mål. Denne gang var det den anden midterforsvarer, Anton Holse, der var på pletten i feltet, og scorede til 2-1 for de unge løver.

Vejen tilbage i kampen så svær ud for Brøndby, men de unge BIF’ere kastede ikke håndklædet i ringen. Der blev presset på ned mod FCK-målet. Målscoreren fra Esbjerg-kampen Andreas Bruus kom frem til en farlig afslutning, men ikke i denne omgang lykkedes det at få udlignet.

Det gjorde det til gengæld i det 92. minut, da Brøndby endnu engang havde et hjørnespark i venstre side. I feltet var det utroligt nok banens mindste spiller, indskiftede Jonas “Mini” Madsen, der satte foden til bolden midt for mål, og skabte Brøndby-forløsningen i dommerens overtid.

Flere vendinger og drejninger tog kampen ikke. Det endte altså 2-2 mellem Brøndby og FCK i sæsonens sidste kamp i U/19 Ligaen. Brøndby kom med det ene point op på syvendepladsen i rækken, mens FCK sluttede, som de startede kampen, nemlig på femtepladsen.

In this article