Lukas Talbro fra OB U/17 bliver ifølge vores kilder præsenteret som ny spiller i engelske Brentford inden for de næste par dage.
D’ BOLD kunne tidligere berette om, at Lukas Talbro fra OB’s U/17-hold formentlig var på vej til engelske Brentford FC, der til dagligt spiller i engelske Championship.
OB bekræftede nemlig på det tidspunkt, at de var i dialog med den engelske klub. Forhandlingerne er, ifølge vores kilder, nu nået så langt, at Lukas Talbro præsenteres i Brentford inden for de kommende dage.
Hverken Brentford, spillerens agenter eller Lukas Talbro selv, har valgt at udtale sig om skiftet indtil videre.
17-årige Talbro var tidligere på året på prøvetræning i det engelske, og der har han angiveligt imponeret så meget, at klubben har valgt at hente ham.