Unge Lyngby-spillere i flot testkamp mod Bundesliga-klub

Til trods for at Lyngby sparede mange spillere og gav en række unge mulighed for at vise sig frem, gjorde De Kongeblå en flot figur i mandagens testkamp mod den tyske storklub, Hamburger SV.

Selvom ALKA Superligaen er i fuld gang, var David Nielsen og hans Lyngby-mandskab mandag i Tyskland for at spille testkamp mod Bundesliga-klubben, Hamburger SV. Til kampen var hele ni U/19-spillere udtaget, og den danske cheftræner sparede da også flere stamspillere til fredagens kamp mod Horsens. Det gav derfor flere unge Lyngby-spillere muligheden for at teste sig selv og vise sig frem mod HSV’s Bundesliga-profiler, der åbner sæsonen på fredag i DFB Pokalen.

Blandt hjemmeholdets startende spillere var blandt andre Rene Adler, Johan Djourou og Aaron Hunt, og undervejs i kampen kom også Pierre-Michel Lasogga og den tidligere FC Barcelona-spiller, Alen Halilovic, på banen. Lyngby-mandskabet med U/19-spillerne, Adnan Curovic, Kevin Tshiembe og Gustav Marcussen, i startelleveren fik dermed kamp til stregen.

Derfor kom det også som en overraskelse, da https://www.dbold.dk/wp/../uploads/FIFA-E-sport.jpg Højer Nielsen blot 10 minutter inde i opgøret sendte et frispark i nettet til 1-0. I første halvlegs sidste spilleminut udlignede Aaron Hunt dog, og med tyve minutter igen sparkede Gedion Jung tyskerne foran, inden den indskiftede HSV-angriber, Pierre-Michel Lasogga, udbyggede føringen få minutter før tid.

Nederlaget kom som en naturlig reaktion på, at De Kongeblå i løbet af kampen skiftede de resterende seks U/19-spillere på banen, men ikke mange havde inden forudset, at et så ungt Lyngby-hold skulle spille nogenlunde lige op mod et HSV-mandskab med Bundesliga-profiler i hele linjen.

In this article