
Storklubber som Chelsea, Manchester City og Juventus meldes interesserede i 14-årige Frederik Nørrestrand fra Brøndby IF.
Det er ikke alle fodboldspillere, der allerede i en alder af 14 år besidder et talent så åbenlyst, at Europas største klubber begynder at kime telefonnumre for at få fat i ham.
Men et sådant scenarie kan meget vel blive realitet for den 14-årige Brøndby-spiller Frederik Nørrestrand. Således skriver det italienske fodboldmedie Calcio Mercato, at højrebacken er på blokken i flere europæiske topklubber, herunder Chelsea, Manchester City og Juventus.
Selvom Frederik Nørrestrand kun er 14 år gammel, spiller på Brøndbys U/17-hold i U/17-ligaen.
Forsvarsspilleren, der i øvrigt er en del af det nye U/16-landshold, nævner selv sin fart, sin styrke, sin ro og sine lederegenskaber som fire af sine spidskompetencer.