Målscorer Kudsk om landskamp: Det er jo pisse fedt

Fredag aften var Christian Kudsk en af banens vigtigste spillere, da han bidrog med mål i nederlaget mod Norge U/19

I denne sæson er det blevet med masser af spilletid på Vejle Boldklubs hold i 1.Divisionen for Christian Kudsk. De gode takter fortsatte han, da han var med fra start for det danske U/19-landshold mod Norge fredag eftermiddag:

– Vi kommer godt ud fra start, og får et godt opspil. Jeg synes egentlig, at vi styre kampen. Vi får lagt et godt pres på dem, når de har bolden og kommer derved frem til en del chancer, og holder dem fra mange chancer. Desværre, får de så to lidt heldige mål, fortæller Kudsk til D’BOLD

Kudsk er i første halvleg ophavsmand bag flere store danske chancer, og får da også sidste fod på et flot angreb, der udligner en norsk føring. Det var desværre ikke nok, da Norge U/19 vandt 1-2, hvilket ærgrer den ærgerrige angriber. Der var dog masser af positivt, at tage med fra dagens kamp:

– Ja, jeg får scoret, men skulle også have scoret én mere. Ellers er jeg meget godt tilfreds, jeg synes, jeg spiller en god kamp,
– Jeg sætter tempoet i dag, og spiller bolden hurtigt fremad. Derudover dribler jeg og får skabt nogle chancer

Læs også: Kampreferat fra 1-2-nederlaget til Norge

Kampen fredag var den første af to træningskampe for det ”nye” U/19-landshold. På tirsdag hedder modstanderen så Sverige. Til den kamp håber den hurtige angriber endnu en gang på at få chancen igen, til trods for et lille problem:

– Det er da klart, at jeg håber på, i hvert fald at kunne være med en hel halvleg, hvis ikke mere,
– Jeg har lidt problemer med baglåret. Problemet er kommet her den seneste uges tid, og derfor spiller jeg efter aftale (med landstræner Henrik Clausen, red.) heller ikke hele kampen i dag.

Den nuværende samling af U/19-landsholdet falder forud for EM-kvalifikationskampene i november måned. Da Kudsk bliver spurgt, om det gør nogen forskel, at det ”kun” er en træningskamp er han klar i spyttet:

– Nej, overhovedet ikke. Man gør sit bedste for at være med næste gang også, siger han og uddyber:
– Det er jo pisse fedt. Det er noget af det største, som man kan. Selvfølgelig er det ikke A-landsholdet, men det er stadig stort at stå og synge nationalsang.

Om Christian Kudsk endnu en gang får lov at synge nationalsangen fra banens midtercirkel må tiden vise. Men mon ikke, han nok skal få chancen, såfremt landstræneren og baglåret vil det.

In this article