Udland, R5: Overraskende nederlag og europæisk succes

Der er masser af dansk talent i udlandet – men hvordan går det de unge håbefulde spillere? Det samler D’BOLD op på hver torsdag. Inden landsholdspausen blev det næsten til lutter dansk succes i Tyskland og Europa.

Derby County U/23 1 – 3 Arsenal U/23
0-1: Chris Willock
0-2: Chuba Akpom
0-3: Chuba Akpom
1-3: Charles Vernam

Derby Countys U/23-mandskab er med afstand det hold i den engelske Premier League 2 (svarende til landets bedste U/23-række). Således har vædderne spillet fire kampe og tabt alle fire. Det viste sig også tydeligt, da Arsenal fredag eftermiddag vandt 1-3. Ligesom det har været en blandet start for holdet, har det heller ikke været en soleklar succes for danske Emil Riis Jakobsen (4/0). Han har godt nok fået spilletid i alle kampe, men efter at været starte inde i de to første kampe, så er det i de sidste to blevet til indhop sidst i kampene. Ligeledes desværre uden succes. Tilmed kunne han se sine holdkammerater først fremtvinge et straffespark og derefter eksekvere det uden, at han selv var indblandet.

Breda 1 – 1 Jong PSV
0-1: Siem de Jong
1-1: Cyriel Dessers

Efter en landsholdspause, hvor Nikolai Laursen (6/0) to gange var i aktion for U/19-landsholdet, var han igen klar fra start i Eerste Divisie, og spillede 70 minutter, inden han blev skiftet ud af træner Jansen. Udskiftningen fald, da sejren virkede nogenlunde sikker. Laursen havde nemlig set sin nytilkommende holdkammerat Siem de Jong (1/1) bringe ligaens førerhold i front. Det skulle dog ikke gå som ventet, og i der skulle være spillet hele 91 minutter inden Cyriel Dessers (6/4) nok engang scorede.

Augsburg U/19 1 – 2 1860 München U/19
0-1: Killian Jacob
1-1: Simon Gail
1-2: Killian Jacob

En fremragende sæsonstart for Lasse Jürgensen og resten af Augsburgs U/19-mandskab med tre sejre og én uafgjort, blev lørdag brudt da bysbørnene fra 1860 München vandt med 1-2. Udeholdet kom klart bedst fra start, da Lasse Jürgensen (5/1) kunne se Killian Jacob (5/2) score efter kun seks minutter. En udligning fra Jürgensens holdkammerat Simon Gail (5/2) var ikke nok, eftersom Killian Jacob nettede for anden gang i kampen med få minutter tilbage. Til trods for sæsonens første nederlag, var Augsburg U/19-træner rimelig fortrøstningsfuld efter kampen og understregede, at 10 point efter fem kampe ville have været et drømmescenarie inden sæsonstart.

Borussia Dortmund U/19 5 – 0 Arminia Bielefeld U/19
1-0: Alexander Laukart
2-0: Jacob Bruun Larsen
3-0: Orel Mangala
4-0: Etienne Amenyido
5-0: Dario Scuderi

Jacob Bruun Larsen (3/2) viste endnu engang sit talent frem, da han var med til at slagte Arminia Biefeld U/19 og fastholde Borussia Dortmund U/19’s topplacering i ligaen. Således var danskeren på pletten efter 19 minutter, hvor han bragte de gulblusede på 2-0. Med små tyve minutter tilbage blev han dog skiftet ud, forud for den vigtige kamp i UEFA Youth League onsdag, hvor polske Legia Warsawa U/19 ventede. Det blev også en ubestridt succes for Bruun Larsen og resten af holdet. Læs mere om det her.

In this article