Hver uge sætter D’ BOLD fokus på et talent i dansk ungdomsfodbold, eller en ældre spiller, med fokus på deres ungdomsår. For denne omgang spilles bolden til Morten Dyrmose, en ægte sønderjysk kriger.
Den 23. marts 2001 blev han født med fodbold i blodet. I 2005 blev han for første gang medlem af en fodboldklub. Og det var ikke for sjov:
– Lige når man starter, plejer man at gå til ”fodbold og leg”, men det gad jeg ikke, så jeg endte med at spille med dem som var ældre, så jeg kunne lære at spille rigtig fodbold, i stedet for at skyde efter dåser, fortæller Morten Dyrmose til D’BOLD
Med en morfar, der i sine unge dage tørnede ud for SønderjyskE (Haderslev FK hed førsteholdet dengang), og en storebror, som spillede fodbold inden han blev født har Morten Dyrmose altid haft fodbold helt inde på livet. Og netop storebroren har en stor andel i, hvorfor engagementet og vindermentaliteten blev søsat:
– Jeg startede til fodbold, fordi min storebror spillede det, så jeg har været ude og se fodboldkampe lige siden, jeg var helt lille. Jeg syntes, det så utrolig sjovt ud.
Foruden storebroren har hele familien haft en indflydelse på fodboldkarrieren i såvel gode som mindre gode tider:
– Min familie har været sindssygt gode til at støtte op om min sport, og det er alle sammen, ikke kun min mor og far. I hårde tider har de været støttende, men i de gode tider, har de også været gode til at vise mig virkeligheden, om hvor svært og barsk det er.
Holdet før individualisten
Da Dyrmose så skiftede de trygge barndomlige rammer ud med den mere seriøse ungdomsafdeling i SønderjyskE – som foregår i Haderslev FK – var forskellen tydelig. Selvom fodbolden fra start af ikke kun var for sjov, så blev det endnu mere tydeligt, at man skulle give sig fuldt ud. Hver gang:
– I Haderslev/ SønderjyskE lærer man hurtigt, det er holdet før en selv. Klubben har formet mig, ud fra hvad de mener er grundlæggende værdier: God attitude, Mod, Energi og at man skal sprinte med 100 procent og ikke løbe med 80 procent. Det er en meget ydmyg klub, hvor alle skal kæmpe lige hårdt, om man spiller på førsteholdet eller på et reservehold.
Derfor kræver det også, at Dyrmose er fuldt ud dedikeret til livet som fodboldspiller. For ligesom i de spæde år af karrieren, så er det ikke kun en hobby:
– Alt min fritid går med det: Når vi får ferie, så er det godt nok de første par dage, men derefter begynder jeg at kede mig, fordi jeg ikke ved hvad jeg skal give mig til.
Når man så samtidig spiller i en klub hvor det altid handler om at give sig fuldt ud, var det derfor også hårdt, da midterforsvaren i U/15-forårssæsonen blev skadesplaget, da det ene baglår begyndte at give problemer:
– Jeg endte med at misse mange flere kampe, end hvad der var meningen, fordi jeg ikke holdte den pause, der skulle til. Jeg lærte, at man også skal kunne sige nej til et træningspas, selvom man gerne vil tage til det.
En blomstrende optimist
I sidste uge bar det hårde slid dog endelig frugt, da Dyrmose for anden gang blev udtaget til det kommende U/16-landsholds samling i starten af november måned. Efter et fire dage langt U/15-træf i Vildbjerg i sommerferien blev den unge sønderjyde valgt af landstræner Claus Nørgaard som den eneste fra SønderjyskE.
Helt tilfældigt, at det ikke vrimler med sønderjyder til landsholdssamlingen er ikke noget tilfælde. Generelt set har SønderjyskE ikke haft store traditioner for at udvikle talenter, hvilket den nyligt udtaget landsholdsspiller godt har bemærket:
– Da jeg var mindre var faciliteterne ikke gode, men jeg synes, at i løbet af de sidste fem år, er SønderjyskE-ungdom vokset meget, særligt faciliteterne er blevet markant bedre. Vi får flere og flere A-licenstrænere til. Men jeg kan da godt mærke, at jeg mangler noget teknisk i forhold til de andre, som er inde omkring landsholdet (U/16-landsholdet, red.), som jeg måske kunne have fået, hvis jeg havde spillet i en større klub med flere penge til rådighed til deres talenter.
Og det er især på teknikken, at der er mangler:
– Forskellen er kæmpe stor, farten på bolden er så meget højere på landsholdet. De første par gange her har jeg fået lidt af et chok da jeg kom op til samlingerne, fordi forskellen er meget stor, men uden bolden syntes jeg ikke, at der er den store forskel på klubben og landsholdet.
Men, når man er lige så hårdt arbejde, ambitiøs og optimistisk som Morten Dyrmose, så kan det sagtens lade sig gøre at overkomme de forhindringer, man måtte møde på sin vej. Det er nemlig sådan, han ser på sin fremtid på landsholdet. Med optimisme:
– Jeg er født optimist, så jeg ser en god mulighed for at få kampe på landshold og ungdomslandshold, jeg vil i hvert fald arbejde sten hårdt, for at kunne nå det. Når jeg får forbedret min teknik ser jeg gode muligheder for at komme med omkring kampene,
– Det kræver mere selvdisciplin, fordi jeg bliver nødt til at træne mere end de andre. Jeg skal generelt tage mere initiativ selv end, hvis jeg spillede i en større klub.
Som bekendt er der dog to sider af medaljen. Der hvor Dyrmose er udfordret ved at spille i en klub som SønderjyskE, der tidligere ikke har prioriteret talentudviklingen i samme grad – er han også privilegeret:
– På den anden side, så har jeg også nogle muligheder som andre i det store klubber ikke har. For eksempel får jeg lov til at træne med U/19- og seniorholdet, og det ser jeg som en rigtig god mulighed, for at blive matchet på et højt niveau.
Stenhårdt arbejde venter
Debuten i den rød/hvide-landsholdstrøje og SønderjyskEs førstehold er endnu til gode. Det er dog ikke en hæmsko, når bare man har en plan klar for at nå dertil:
– Mit næste mål er at få endnu flere minutter på seniorholdet, og bliver en fast del af den trup der bliver udtaget til U/16-landskampe.
I forbindelse med, at han i marts måned underskrev sin første kontrakt, der binder ham til klubben i tre år, fik han roser med på vejen, som ikke får målet til at fremstå urealistisk:
– Han er forsvarsspiller med stort F, og så er han hurtig og læser spillet godt. Han har lederegenskaber og er træningsparat, sagde talentansvarlig Karsten Andersen til klubbens hjemmeside.
På sigt er der dog en anden og langt større drøm i sigte:
– Drømmen er at komme til en af de fem største ligaer i verden. Men først og fremmest at få debut i Superligaen
– Min yndlings spiller er Marcelo Vieira. Jeg ser op til Marcelo, men ved ikke om det påvirker mit spil. Jeg vil selvfølgelig gerne op på hans niveau, men der er et stykke vej endnu. Men jeg tror på det.
Og for at nå dertil, ja så er opskriften klar, og forsvarsspilleren med SønderjyskE i blodet, ved hvordan det skal nås:
– Der skal arbejdes sten hårdt, på træningsbanen, slutter Morten Dyrmose af.
Læs også: Sidste uges Fokus På: Oscar Hedval, Silkeborg – Fra U/12-tredjeholdet til Superligaen