Udland R11, Svingende præstationer, fire mål på et kvarter og sikre topsejre

Der er masser af dansk talent i udlandet – men hvordan går det de unge håbefulde spillere? Det samler D’BOLD op på hver torsdag. I denne uge ser vi på storsejre og hollandsk nedtur.

Karlsruher U/19 1 – 4 Augsburg U/19
0-1: Maurice Friehe
0-2: Kevin Danso
1-2: Florent Musilja
1-3: Kevin Danso
1-4: Thomas Stowasser

For sjette kamp i træk hentede Augsburg U/19 med den danske kaptajn Lasse Jürgensen (11/1) i spidsen point. Det til trods for silende regn og et teknisk stærkt Karlsruher-hold. Udeholdet kom foran efter kun seks minutter af kampen og allerede inden pausen var kampens tre første mål scoret. Med endnu en sejr holder Augsburg og danske Jürgensen afstanden til de andre hold i toppen af tabellen, hvor de nu har fem point ned til henholdsvis anden- og tredjepladsen i ligaen.

Borussia Dortmund U/19 7 – 0 Wuppertaler U/19
1-0: Etienne Amenyido
2-0: Jacob Bruun Larsen
3-0: Jacob Bruun Larsen
4-0: Jacob Bruun Larsen
5-0: Jacob Bruun Larsen
6-0: Jacob Bruun Larsen
7-0: Gabriel Kyeremateng

Wow! Vi har tidligere rost Jacob Bruun Larsen (8/11) meget her i Talenttid Udland. Men denne gang slår han sig selv. Da midterholdet Wuppertaler U/19 lørdag kom på besøg, var Jacob Bruun Larsen på et helt andet niveau end alle andre. Med sin syvende-, ottende-, niende-, tiende- og ellevte sæsonscoring var han en alt afgørende faktor, og de gulblusede fører stadigvæk ligaen foran Schalke 04 U/19.

Læs også: Hattrick på syv minutter – Bruun Larsen flyvende i storsejr

AZ 2 – 2 Ajax Amsterdam
1-0: Wout Wieghorst
1-1: Bertrand Traore
1-2: Davy Klaassen
2-2: Wout Wieghort

Efter sin første udtagelse til det danske A-landshold var Kasper Dolberg (11/5) endnu en gang at finde i startopstillingen hos Ajax Amsterdam, da turen til gik Alkmaar hvor subtopholdet AZ ventede. Dolberg spillede hele kampen i front for Ajax, men formåede desværre ikke at scorer. Generelt set var det ikke en prangende kamp af Dolberg, som efterfølgende fik hårde ord med fra hollandske medier. Præstationen blev kaldt den fuldkomne modsætning til hans præstation i Euro League mod Celta Vigo få dage forinden.

In this article