Video: Anton Hendriksens vej til førsteholdet i Brøndby

16-årige Anton Hendriksen har som mål at nå helt igennem Brøndbys Masterclass afdeling til førsteholdet – og gerne meget mere.

Det kræver hårdt arbejde at blive professionel fodboldspiller. Det ved alle. Men det er altid lettere at sige, end at føre ud i livet. Brøndbys unge, talentfulde forsvarsspiller, Anton Hendriksen, er en mand med fødderne plantet solidt på jorden. Det forhindrer ham dog ikke i at drømme stort, og i et indslag, lavet af RUC Journalistik, fortæller den unge Hendriksen bl.a. hvordan han arbejder for at realisere sine drømme.

LÆS OGSÅ: BIF forlænger med 16-årige Hendriksen

– Drømmen er helt klar at spille på A-landsholdet og de store ligaer i Europa. Men som sagt, så er jeg her i Brøndby nu, og det er det, jeg har fokus på, siger Anton Hendriksen i videoen, som du kan se i fuld længde herunder:

In this article