Spilletid til Lauenborg og Mølvadgaard i Superliga-test

Frederik Lauenborg blev skiftet ind efter 60 minutter mens Marcus Mølvadgaard startede inde i træningskampen mellem Randers FC og Viborg FF

Lørdag klokken 13.00 blev træningskampen mellem Randers FC og Viborg FF fløjtet i gang på banen uden for BioNutria Park i Randers.

På begge bænke var der U/19-ligaspillere i form af Frederik Lauenborg hos Randers FC og Frederik Mortensen og Jacob Vetter hos gæsterne fra Viborg.
Derudover var den blot 17-årige Marcus Mølvadgaard udtaget til startopstillingen hos værterne fra Randers.

Efter en times spil var stillingen den samme som ved kampen begyndelse: 0-0. Der skulle ske noget, og derfor satte Randers-cheftræner Ólafur Kristjánsson den 19-årige midtbanespiller Frederik Lauenborg ind til fordel for Nicolai Poulsen.

Ved pausen blev den unge angriber Marcus Mølvadgaard skiftet ud, men kom ind igen efter kun et kvarters spil af anden halvleg.

Læs også: 17-årig Randers-angriber: Mine kvaliteter rækker til det, jeg vil

In this article