Hurtigt mål sendte FCN U/19 mod sejren i Randers

Et mål allerede i kampens andet minut sikrede FC Nordsjælland U/19 en drømmestart i bestræbelserne på at hente sæsonens første sejr.

U/19: Randers Freja 1-2 FC Nordsjælland
0-1 Jakob Johansson (2)
0-2 Abdul Mumim (24)
1-2 Nicklas Antonsen (65)

Både Randers Freja og FC Nordsjælland jagtede sæsonens første sejr, da de lørdag eftermiddag tørnede sammen i U/19 Ligaen.

Hjemmeholdet kom til opgøret efter en okay start i første spillerunde, hvor det blev til 1-1 i Aalborg. Sidste sæsons sølvvindere fra Nordsjælland tabte til gengæld deres første kamp til Esbjerg i forrige weekend.

Tigrene kom fremragende fra land i kampen. Allerede i kampens andet spilleminut sendte angriber Jakob Johansson bolden i netmaskerne efter et hjørnespark. Til stor jubel for Farum-tigrene, der lignede et hold på vej tilbage på vindersporet.

Efter at Randers overkom chokket, blev spillet tilmed bedre og bedre. Marcus Mølvadgaard, Thomas Viggers og Marco Vesterholm havde alle sammen muligheder for at bringe kronjyderne tilbage i opgøret.

Den manglende ineffektivitet straffede FCN. Cirka midtvejs i første halvleg voldte endnu et hjørnespark problemer for Randers, som denne gang indkasserede et mål fra Abdul Mumim. Forsvarsspilleren er en ny mand på FCN U/19-holdet i denne sæson, og er hentet fra Right To Dream-akademiet i Ghana.

Med en pausestilling på 2-0 til FCN, var det op til Randers at sætte tingene op i anden halvleg. Store tilbud væltede det dog ikke ind med for hjemmeholdet, som dog alligevel reducerede stillingen et godt stykke inde i anden halvleg. Et godt rate op langs venstresiden og en afslutning af Behrem Rizvic, sendte en ripost ud for fødderne af Nicklas Antonsen, der scorede sit første sæsonmål.

Meget kort før lukketid havde den farlige mand, Marcus Mølvadgaard, chancen for at fuldføre et comeback, men angriberens afslutning blev blokeret lige foran målstregen. Derfor endte det med en sejr til FC Nordsjælland, der bringer sig op på tre point efter to kampe. Det rækker til en femteplads lige pt, mens Randers Freja med et point efter to kampe indtager tiendepladsen i U/19 Ligaen.

In this article