Talenttid – U/17 Ligaen – Runde 9 – Brøndby dummede sig, og FCK udnyttede det

I skyggen af den professionelle seniorfodboldverden finder vi talenternes skueplads. D’BOLD inviterer jer indenfor I en verden, hvor unge, håbefulde spillere på daglig basis gør deres ypperste for at forfølge drømmen. Læs med her, for at høre denne uges bedste nyheder om dansk ungdomsfodbold!

U/17 Ligaen

U/17 Ligaen runde 10

FCK slog Lyngby stort

FCK vandt med hele 5-0 over Lyngby onsdag i U/17 Ligaen. Dermed er FCK tilbage på 1. pladsen.

U/17: Lyngby Boldklub 0-5 FC København
0-1 Marcus Cheri (31)
0-2 Ahmed Daghim (40)
0-3 Oliver Andersen (43)
0-4 Alexander Hjælmhof (52)
0-5 Victor Jensen (74)

FC København og Brøndby IF skiftes til at sidde på 1. pladsen i U/17 Ligaen. Lige nu er det FC København, som kigger ned på de andre fra toppen af tabellen, og det er på grund af en ekstraordinær kamp i Lyngby.

Den første halve time af kampen forløb egentlig meget lige. Der blev ikke skabt de store chancer. De fleste forsøg kom fra distancen. Det var i hvert fald ikke til at se i den første halve time, at Lyngby ville tabe med 5 mål, men det gjorde de altså. Efter en halv time gik det galt for første gang.

FCK fik scoret ved hjælp af et godt træk og et efterfulgt indlæg, som endte på kantet af feltet, og som så blev eksekveret sikkert ind af Marcus Cheri. Efter målet begyndte FCK at presse på. Lyngby var dog tæt på ikke at lukke yderligere mål ind før pausen, men til allersidst fordoblede Ahmed Daghim føringen for københavnerne. Daghim scorede på et hovedstød, efter selv at have sat kontraen i gang.

Anden halvleg startede, ligesom første sluttede – det vil sige forfærdeligt for Lyngby. Lyngbyerne havde ellers en fin afslutning på mål i starten af 2. halvleg, men på en kontra efter et hjørnespark, gjorde Oliver Andersen det til 3-0. Det var en utrolig velspillet kontra, hvor der var… Læs resten af referatet her.

 

Brøndby dummer sig mod AGF

Brøndby tabte 1. pladsen, da de tabte med 2-0 hjemme mod AGF.

U/17: Brøndby 0-2 AGF

0-1: Magnus Kaastrup (31′)
0-2: William Just (75′)

Kampen var meget chancefattig. Specielt i første halvleg var det småt med afslutninger mod mål, men det gjorde ikke kampen mindre intens. Dog skulle der falde scoringer trods de få chancer.

Efter godt og vel en halv time kom kampens første scoring. Jacob Trenskow sendte Gustav Mogensen i dybden med en stikning, og angriberen afsluttede med venstrebenet, men målmanden reddede bolden. Dog faldt riposten ud til Magnus Kaastrup, der bankede bolden op i nettaget, og så var gæsterne foran.

Fra starten af anden halvleg gik hjemmeholdet ud og pressede på for at få udligningen, og specielt de første 25 minutters tid af halvlegen sad Brøndby på spillet. AGF-defensiven stod dog stærkt imod og tillod ingen åbne chancer.

I slutfasen af kampen satsede værterne mere i jagten på udligningen, men i stedet var det jyderne, der fik scoret. Fem minutter før tid lukkede og slukkede William Just kampen for AGF, da han med… Læs resten af referatet her.

 

Esbjerg og Viborg deler i kedelig kamp

Viborg stjal et point med hjem fra Esbjerg, som nu har lagt en lille afstand til toppen.

U/17: Esbjerg fB 1-1 FK Viborg
0-1 Oliver Haurits (63)
1-1 Patrick Egelund (75)

Viborgs talentfulde U/17-drenge tog lørdag turen til Vestjylland for at møde Esbjergs ditto. For at Esbjerg skulle blive ved med at spille i toppen af tabellen, var en sejr nødvendig. Viborg har det dog med at snyde de store hold fra point. For eksempel fik i de sidste spillerunde 3-3 mod nr. 1 fra FC København. 

Kampen startede uden de helt store chancer. Esbjerg var i total kontrol, og de kom da også frem til nogle små muligheder, men det var langtfra nok til at true Lucas Lund Pedersen i Viborgs mål. Hele første halvleg var egentlig ikke særlig spændende, da der næsten ingen chancer var. Stillingen var derfor 0-0 ved pausen.

I anden halvleg fortsatte det på samme måde i lang tid. Men i det 63. minut udnyttede Viborg en kontra. Jacob Lønne tabte nemlig en løbeduel i højre side af banen, og da bolden så blev lagt indover, var Oliver Haurits klar til at eksekvere bolden i mål. Oliver Haurits er nu oppe på hele 8 mål, hvilket gør, at han ligger på en delt 3. plads på topscorerlisten.

Esbjerg har dog også en mand, der kan score mål. Deres topscorer… Læs resten af referatet her.

 

Der var kun disse tre kampe i denne runde af U/17 Ligaen, men glæd jer til næste omgang Talenttid for U/17 Ligaen, hvor der kommer en masse kampe med igen!

In this article