
I skyggen af den professionelle seniorfodboldverden finder vi talenternes skueplads. D’BOLD inviterer jer indenfor I en verden, hvor unge, håbefulde spillere på daglig basis gør deres ypperste for at forfølge drømmen. Læs med her, for at høre denne uges bedste nyheder om dansk ungdomsfodbold!
U/19 Ligaen
OBS: Vi anbefaler at læse vores store optakt til U/19 Ligaen, hvis man vil have helt styr på den kommende sæson, de store profiler og meget andet godt.
FC Midtjylland sejrede snævert over lokalrivaler
FC Midtjylland spillede ikke op til deres bedste, men formåede alligevel at skrabe tre points hjem til Heden, da Vejle var på besøg.
Allerede inden kampen var der exceptionel god stemning i Herning. Klubbens U/17-hold havde nemlig lige besejret Vejles ditto med de vanvittige cifre 9-0.
Publikum var derfor i forhåbninger om et ligeså vildt resultat i U/19-opgøret. Det blev det dog langt fra.
En relativ lige første halvleg endte målløs. Begge hold havde et par store chancer i de første 45 minutter – nogle der dog som bekendt ikke blev udnyttet.
I anden halvleg skete der lidt ændringer, da kampen fortsat i det 60. minut stod 0-0. Ind kom angriberen Mikael Anderson til sin sæsondebut efter, at han havde siddet på tribunen i sæsonens første kampe grundet en skade.
Nicklas Røjkjær i topform, da Silkeborg straffede lokalrivaler
Silkeborg har været en af sæsonens helt store overraskelser i U/19 Ligaen, og lørdag fortsatte deres gode sæsonstart.
Her skulle de rødklædte nemlig op i mod lokalrivalerne fra AGF – et hold som var kommet knap så godt fra start.
Med en af sæsonens helt store profiler, Nicklas Røjkjær, i spidsen, kom Silkeborg flyvende ud til kampen. Allerede efter 20 minutter var hjemmeholdet i front, da netop Røjkjær havde udnyttet Tobias Olesens oplægs, og scoret til 1-0.
AGF fik dog udlignet, og sat en stopper for den imponerende Silkeborg-start, da Lucas Jackson Møller reducerede. Men det var kun for en periode.
FC København blæste OB omkuld i målfest
For anden runde i træk sejrede FC København U/19. Denne gang gik det ud over OB.
Løverne fra FC København var forud for sæsonen tippet til at spille med om de sjovere pladser, men så godt, er det langt fra gået for U/19-mandskabet. Tre nederlag på stribe blev sæsonen indledt med, og derfor så det for alvor sort ud for hovedstadsklubben trods de få spillerunder.
Det er dog for nu blevet vendt på hovedet. I fjerde kampe slog man nemlig AGF, og da OB kom på besøg lørdag gentog man succesen.
Dog skulle en presset start rystes af københavnerne. OB kom frem til flere store chancer i åbningsminutterne, trods det lille overtag, fik de ikke noget ud af det.
Det gjorde hjemmeholdet derimod, da de endelig kom i omdrejninger. Og på flot og effektiv manér endda. Da holdende gik til pause var det nemlig med en københavnsk føring på 3-0, da Julian Kristoffersen havde fået henholdsvis fod og hoved på bolden ved at være på det helt rigtige sted, på det helt rigtige tidspunkt. Også Mikkel W. Pedersen kom på måltavlen i kampen. Både 2-0 og 3-0 målet kom fra hjørnespark.
Randers Freja tæt på points mod ubesejrede Esbjerg
Med to skader til to profiler var Esbjerg ved at gå i knæ mod bundholdet Randers Freja. Esbjergenserne lykkedes dog med at hive sejren i land trods kronjyske drillerier til sidst i opgøret.
Et Randers Freja-hold med to point for fem kampe og et Esbjerg-hold med 13 point for fem kampe i U/19 Ligaen. Rollerne var i den grad fordelt inden rækkens etter mødte rækkens tolver i Esbjerg i lørdags.
Efter en lettere rodet start fik U/19 Ligaens tophold spillet sig varmere og midtvejs i første halvleg bragede Daniel Thorup esbjergenserne foran med 1-0 med et skud fra 20 meters penge.
Føringen kunne være blevet øget yderligere inden pausen, men Randers Freja fik med nød og næppe holdt stand. Dog kun til få minutter efter pausen, hvor indskiftede Kasper Nissen satte indersiden på et indlæg i feltet.
AaB-markspiller reddede straffespark i sejr over Brøndby
Der var dramatiske scener, da AaB U/19 lørdag gæstede Brøndby.
De blå-gul-klædte fra Vestegnen havde lørdag besøg fra Nordjylland, hvor de for en sjælden gangs skyld kunne gå ind til en kamp med en smule selvtillid efter sidste rundes sejr, som var deres første i sæsonen.
AaB havde i modsætning til dagens hjemmehold tabt deres seneste kamp, og de skulle derfor kæmpe sig tilbage på sporet mod Auri Skarbalius’ tropper.
Og for sidstnævnte startede det godt. Joakim Mæhle, som skulle vise sig at få en hovedrolle i kampen, blev nedlagt i Brøndbys straffesparksfelt, hvorefter der blev dømt straffespark. Det tog Asger Bust sig af, og han fejlede ikke. 1-0 til gæsterne.
—
Det er værd at notere sig, at det er vanskeligt at samle information om diverse kampe, spillere osv. fra U/19 Ligaen, da vi her på Talenttid er de eneste, der fuldt og fast fokuserer på de bedste danske ungdomsligaer. Derfor har vi brug for DIN hjælp, til at udvikle både Talenttid men også dansk ungdomsfodbold, som vi her på D’ BOLD mener, får for lidt medietid. Er du uenig i nogle af kåringer? Mangler vi at skrive om noget, eller er vi bare helt ude i hampen, ja så skal du være velkommen til at kontakte os, ligesom vi med fordel altid modtager information om spillere, hold, trænere og hvad der ellers rører sig.