Talenttid – U/19 Ligaen – 20-04-2016 – Mål, defensive fejl, og Brøndby-hattrick

I skyggen af den professionelle seniorfodboldverden finder vi talenternes skueplads. D’BOLD inviterer jer indenfor i en verden, hvor unge, håbefulde spillere på daglig basis gør deres ypperste for at forfølge drømmen. Læs med her, for at høre denne uges bedste nyheder om dansk ungdomsfodbold!

U/19 Ligaen

 

Foto: DBUs hjemmeside.
Foto: DBUs hjemmeside.

FCKs U/19-tropper sejrede sikkert over Nordsjælland

FC Københavns U/19-tropper var de sejrrige på en regnfuld lørdag, da de fik besøg af FC Nordsjællands ditto.

Der var lagt op til en kamp mellem jævnbyrdige hold, da de nordsjællandske tropper gæstede FC København på en regnende lørdag, hvilket også afspejlede sig i den smalle målscore ved slutfløjtet: 2-0.

FC København startede med et godt overtag, og det stod også klart, at Nordsjælland har kontraangreb i sinde. Det sås i starten af kampen, hvor Nordsjælland kommer igennem det københavnske forsvar, men bliver til sidst nægtet adgang af den opmærksomme FC København-målmand.

Læs resten af referatet her

AaB sejrer i U/19-målorgie mod Vejle

AaB var hurtige på aftrækkeren, da de vandt med hele 5-0 på hjemmebane, da de mødte Vejle i U/19 Ligaen.

Der var lagt op til en god kamp mellem Vejle og AaB, der begge har haft svært ved at skrabe point til sig, i U/19 Ligaen. Det ændrede sig dog i lørdagens kamp.

Der skulle ikke mere end 12 minutter fra kampens startfløjt, for de vejlensiske gæster måtte hente bolden fra eget net.

Læs resten af referatet her.

AGF-U/19 manglede kynismen

AGFs U/19-hold tørnede sammen med Esbjergs ditto, der udnyttede de defensive fejl begået af modstanderen, i et 4-2-opgør.

AGFs U/19-hold var ikke ramt af held, men af betydningsfulde fejl, da Esbjerg gæstede AaB i lørdags.

Kampen begyndte skidt for værterne, idet Esbjerg scorede til 1-0 blot få minutter inde i kampen, efter en forsvarsfejl. Målet blev et lille wake-up-call for AGF, der rejste sig med aggressivitet og løbevillighed. Det fik de også et par chancer ud af, men ingen, der blev konverteret til mål.

Læs resten af referatet her.

Brøndby U/19 sejrer med hattrick

Daniel Stückler blev Brøndbys store helt, da han scorede tre mål i weekendens U/19-opgør mod OB.

Brøndby Masterclass’ U19-talenter gæstede Blue Water Arena-holdets U/19-tropper, i en kamp, der endte i en 3-0-sejr til de blågule gæster.

Kampen startede ud med højt pres af de odenseanske værter, og voldede Brøndby problemer, som de dog fik spillet sig ud af, som kampen fremskred.

Læs resten af referatet her.

Ulvene var stærkere end hestene i U/19-opgør

FC Midtjyllands U19-tropper besejrede sikkert Randers’ ditto, da top mødte bund i lørdagens ligaopgør.

Der var lagt op til en kamp, hvor Midtjylland var favoritter, og det afspejlede sig i den endelige målscore, 2-0.

Der gik heller ikke særlig længe, før Randers måtte hente den første bold ud af nettet. Godt opspil fra den jyske venstrekant endte i en aflevering på tværs mod Jákup Thomsen, der efter et par gode driblinger laver en hælaflevering til Mads Olsen, der ekspederede bolden i mål til 0-1 med blot ti minutter spillet.

Resten af halvlegen foregik med spil af begge hold, og Randers kom også frem til flere chancer, men kynismen manglede i den noget opslidte banes sidste tredjedel.

In this article