U/19 Ligaen – 4. runde: Kongeblåt vanvidsmål og københavnske skuffelser

I skyggen af den professionelle seniorfodboldverden finder vi talenternes skueplads. D’BOLD inviterer jer indenfor I en verden, hvor unge, håbefulde spillere på daglig basis gør deres ypperste for at forfølge drømmen. Læs med her for at høre om denne uges resultater og højdepunkter fra den danske U/19 Liga.

U/19 Ligaen

Lyngbys Troels Cilius Nielsen scorede et mål, han nok sent vil glemme. Fra egen banehalvdel scorede Lyngby-spilleren, og afgjorde dermed De Kongeblås kamp i Brøndby.

Udover Brøndbys skuffende 4-2-nederlag, fik FCK heller ikke slået hul på sejrsbylden hjemme mod Randers, mens FC Nordsjælland tilmed indkasserede sæsonens andet nederlag. Københavnske skuffelser, men ikke desto mindre masser af lækkerier i denne uges Talenttid fra U/19 Ligaen.

U/19 Ligaen. Stilling taget fra dbu.dk d. 14.09.2016
U/19 Ligaen. Stilling taget fra dbu.dk d. 14.09.2016

Lyngby U/19-spiller scorede fra egen banehalvdel i 4-2-sejr over Brøndby

Troels Cilius Nielsen scorede det velsagtens vildeste mål i sin karriere, da han sammen med sine Lyngby U/19-holdkammerater tog en sejr med hjem fra Brøndby.

U/19: Brøndby IF 2-4 Lyngby BK
1-0 Armend Aslani (9)
1-1 Oliver Kjærgaard (23)
1-2 Troels Cilius Nielsen (46)
1-3 Gustav Marcussen (84)
1-4 Troels Cilius Nielsen (87)
2-4 Andreas Kaltoft (90)

Lyngbys og Brøndbys kampe i U/19 Ligaen havde inden det indbyrdes møde lørdag eftermiddag tilsammen snittet med 3,25 mål pr. kamp. Derfor tegnede det til et målrigt og underholdende opgør på Brøndby Stadions Bane 2. Og man må i den grad ikke håbe, at de eventuelt måltørstige tilskuere gik skuffede hjem fra opgøret.

De to stærkt besatte mandskaber leverede nemlig varen, hvad målscoringen angik. Hjemmeholdet lagde stærkt ud, og kom hurtigt til muligheder i starten af opgøret. Efter ni minutter straffede Armend Aslani et Lyngby-boldtab, da han alene foran mål udplacerede Oskar Snorre i Lyngby-målet til 1-0 i Brøndby-favør.

Lyngbys Lorent Callaku forsøgte sig kort efter Brøndby-scoringen med en afslutning fra distancen, uden held. Oskar Snorre i De Kongeblås mål havde dog en travl dag på kontoret… Læs resten af referatet her

 

FCK U/19 skuffede igen

FC København gik igen fra banen uden at have hævet fuld valuta. Denne gang satte Randers Freja en stopper for københavnernes sejrsplaner.

U/19: FC København 0-0 Randers Freja

FCK-spillerne fik kun et enkelt point i sæsonpremieren mod AaB før landsholdspausen. Derfor var der store forventninger til, at københavnerne ville komme blæsende ud til opgøret mod Randers Freja i håbet om at knuse kronjyderne og tage sæsonens første sejr.

Men sådan skulle det ikke gå. Selvom FCK havde bolden i store perioder af indledningen, blev chancerne hverken store eller farlige. Som kampen skred frem blev gæsterne fra Randers Freja tilmed farligere på omstillingssituationerne. Læs resten af referatet her

 

AaB U/19 topper tabellen efter sejr over AGF

Lørdag tog AGF’s U/19-mandskab imod AaB, og her jagtede De Hvi’e fra Aarhus sæsonens første U/19 Liga-sejr i det fjerde forsøg. Modsat kunne aalborgenserne indtage førstepladsen, såfremt AGF’erne blev besejret.

U/19: AGF – AaB 1-3
0-1: Marko Ramkilde (28)
1-1: Thomas Balle (57)
1-2: Marco Ramkilde (69)
1-3: Alexander Tved (90)

Hjemmeholdet forsøgte sig med et aggressivt presspil i kampens indledning, og det var et træk, nordjyderne lige skulle vænne sig til. Fem minutter inde i opgøret lykkedes det dog gæsternes Wessam Abou Ali at komme fri, men chancen løb ud i sandet. I takt med, at AGF-presset aftog som kampen skred frem, fik AaB flere og flere chancer. Efter knap en halv times spil kom gæsterne da også foran, da Marco Ramkilde sendte et hjørnespark i netmaskerne.

Efter pausen iværksatte AGF’erne atter et højere pres… Læs resten af referatet her

 

Nigerianere sikrede FCM U/19 sejren mod Silkeborg

Nigerianerne Samson Onomigho Iyede og Ogochukwu Frank Onyeka var mændene bag FC Midtjyllands sejr over et ellers godt spillende Silkeborg-mandskab.

U/19: FC Midtjylland 3-2 Silkeborg IF
1-0 Samson Onomigho Iyede (14)
2-0 Samson Onomigho Iyede (18)
3-0 Ogochukwu Frank Onyeka (46)
3-1 Rasmus Lysdal (68)
3-2 Anders Iversen (88)

FC Midtjylland og Silkeborg lå inden lørdagens møde á point i tabellen, begge med ét point efter henholdvis én og to kampe spillet.

Det var dog en stilling, som de forsvarende U/19-mestre havde i sinde at forandre med en sejr over silkeborggenserne. Planen startede godt, for allerede efter 14 minutters spil modtog nigerianske Samson Onomigho Iyede en dyb bold fra Andreas Poulsen. Silkeborgs målmand, Rasmus Overgaard, kom stormende ud af sit mål, men blev fanget på mellemhånd. Derfor var det forholdvis enkelt for FCM-nigerianeren at åbne op for målsluserne i kampen… Læs resten af referatet her

 

VB U/19 sejrer over FCN og ligger højt i Ligaen

I lørdags slog Vejle Boldklubs U/19 hold FCN’s U/19 hold 3-1, i sæsones trejde kamp, i VB Parken i Vejle, i en flot kulisse med solskin. 

U/19: Vejle B 3-1 FCN                                                                                                                                                                         1-0 Agon Mucolli (19)                                                                                                                                                                           1-1 Jakob Johansson (21)                                                                                                                                                                   2-1 Jes Broby (33)                                                                                                                                                                               3-1 Sebastian Bruhn (88)

Med solskin og godt vejr var der lagt i kakkelovnen til en god kamp, og det blev også til fire mål. Sidste års sølvvindere fra Nordsjælland var på besøg, men Vejle bød dem op til dans i en velspillet kamp.

Det var hjemmeholdet fra Vejle, der kom bedst fra start. Efter 19 minutters spil trak Agon Mucolli ind i feltet i højre side og snød to FCN-spillere, inden han fladt lagde bolden ind uden chance for målmanden. To minutter senere udlignede Jakob Johansson, da han mødte et fladt indlæg og sparkede bolden i målet… Læs resten af referatet her

In this article