U/19 Ligaen – 7. runde: Stærke ulve og sejrende københavnere

I skyggen af den professionelle seniorfodboldverden finder vi talenternes skueplads. D’BOLD inviterer jer indenfor I en verden, hvor unge, håbefulde spillere på daglig basis gør deres ypperste for at forfølge drømmen. Læs med her for at høre om denne uges resultater og højdepunkter fra den danske U/19 Liga.

U/19 Ligaen

Stilling hentet fra dbu.dk.
Stilling hentet fra dbu.dk.

Racic tomålsskytte da FCK U/19 i anden halvleg slog AGF 5-0

Lørdag fulgte FCK U/19 op på en flot 0-5-sejr i sidste spillerunde, mens AGF fortsatte de uheldige tendenser.

FC København U/19 5 – 0 AGF U/19
1-0: Asger Hausted (selvmål)
2-0: Henrik Bellman
3-0: Luka Racic
4-0: Luka Racic
5-0: Mani Astmann Hilmarsson

I regn og slud skal skribenter ud…
Og efteråret var så sandelig også kommet til Peter Bangsvej og resten af landet, da FC København U/19 lørdag eftermiddag skulle følge op på sidste rundes flotte 0-5 sejr i Vejle. Denne gang var rammerne dog anderledes, da de hvidblusede tog imod AGF U/19.

Første halvleg var en velspillet affære, men chancerne rakte  ikke til mere end en lille håndfuld chancer. To af dem ledte trods alt til scoringer: Først fik AGF bolden i nettet efter et hjørnespark, men inden sidste berøring fløjtede kampens dommer, Lars Christoffersen, for frispark til tydelig frustration for århusianerne. Der blev dog bragt lighed i regnskabet, da bolden trillede over stregen med sidste berøring af en FCK-spiller, som dog kort forinden var blevet dømt offside.

Altså endte første halvleg som den startede: 0-0 og med masser af regn.

Om det var varmen indenfor, eller taktiske ændringer, der gjorde forskellen for FCK er uvist. Men hvad der vides er, at hjemmeholdet i anden halvleg benyttede sig mindre af banens bredde end i første halvleg – hvor særligt samarbejdet mellem Henrik Bellman og Mads Rasmussen var udbytterigt – og satsede yderligere på dødbolde og spil gennem midten. Og det må siges at give afkast.
Ti minutter inden i anden halvleg blev AGF’s Asger Hausted uheldigvis første målscorer, da han ramte et FCK-hjørnespark helt forkert… Læs resten af kampreferatet fra vores udsendte reporter her.

 

Vejle U/19 med femte nederlag i træk – Esbjerg U/19 tilbage på sporet

Det kører bare ikke for Vejle U/19. Et 0-4-nederlag mod Esbjerg var udfaldet af de holds møde lørdag eftermiddag.

U/19: Vejle BK 0-4 Esbjerg fB
0-1 Simon Bækgaard (11)
0-2 Anders Dreyer, straffe (33)
0-3 Mark Brink Christensen (56)
0-4 Mark Brink Christensen (66)

Det vil muligvis være svært at finde mange overpositive mennesker omkring Vejle Boldklubs U/19 Liga-hold i denne tid. Lørdag tabte vejlenserne for femte gang i træk, og de har nu en målscore for de sidste fem kampe, der ganske fint beskriver de fem kampes forløb, 2-15.

Lørdag eftermiddag i Nørreskoven var Esbjerg på besøg, og selvom gæsterne også har kæmpet med at finde kontinuiteten igennem sæsonstarten, viste de sig for stærke for Vejle-holdet.

Føringen tog Esbjerg sig af allerede efter 10 minutters spil. Simon Bækgaard modtog bolden på kanten af Vejles felt, tog et træk ind i banen, og klaskede efterfølgende bolden ind bag Vejle-målmand Rasmus Glintborg, der i øvrigt blot spillede sin anden kamp i denne sæson.

Vejle kom herefter lidt bedre med i kampen, men igen var det vestjyderne, der avancerede på måltavlen efter 33 minutter… Læs resten af referatet her.

 

Brøndby U/19 hentede tre point i Randers

Et tændt og fokuseret Brøndby-mandskab hentede sejren med hjem fra opgøret mod Randers Freja. 

U/19: Randers Freja 1-2 Brøndby IF
0-1 Tobias Noer (26)
1-1 Frederik Lauenborg (42)
1-2 Andreas Bruus (64)

Brøndbys sæsonstart har mest af alt mindet om en stor pose blandede bolsjer. To kampe var vundet og tre kampe tabt inden de blågule lørdag rejste til Randers for at møde det formstærke Randers Freja-mandskab.

De kronjyske værter formåede dog ikke at holde liv i deres sejrsstime. Randers-spillerne havde nemlig hele tre sejre med fra de seneste tre kampe.

En kold dukkert fik de af Brøndby, der cirka midtvejs i første halvleg kom foran 1-0. Tobias Noer nettede efter et Brøndby-hjørnespark. Randers havde dog også deres chancer i første halvleg. Bl.a. kom Mathias Ibsen alene igennem på et tidspunkt, men mulighederne blev ikke udnyttet.

I desto mindre… Læs resten af referater her.

 

OB U/19 straffede Silkeborgs ineffektivitet

Silkeborg leverede en præstation, der burde have rækket til point i Odense. Ikke desto mindre rendte de kyniske fynboer med sejren.

U/19: OB 2-1 Silkeborg IF
0-1 Mads Emil Madsen (27)
1-1 Julius Eskesen (37)
2-1 Oliver Lønfeldt (76)

Lørdag eftermiddag i Odense havde man mulighed for at snakke med to utilfredse trænere efter kampen mellem OB og Silkeborg i U/19 Ligaen. Udeholdets træner kunne være utilfreds med et stor chancespild og et nederlag, mens fynboernes cheftræner, Kim Engstrøm, trods de tre point var stærkt utilfreds med sit holds præstation i især første halvleg.

OB’erne virkede heller ikke ligefrem oplagte som kampvinder i første halvleg. En lemfældig indsats var kendetegnende for de blå-hvid-stribede. Derfor kunne Mads Emil Madsen relativt fortjent bringe Silkeborg foran med 1-0 efter 27 minutter, da han lynhurtigt udnyttede en manglende clearing i OB-forsvaret efter en ripost fra målmanden.

Herefter kunne silkeborggenserne havde forøget føringen ad flere gange, men ineffektiviteten blev prompte straffet af OB, der på et finurligt hovedstødsmål af Julius Eskesen bragte sig tilbage i opgøret.

Efter pausen kom der et mere tændt OB-hold på banen… Læs resten af referatet her.

 

FCM U/19 sejrede i Aalborg

2-1 sejr til FCM U/19 sender dem til tops i U/19 Ligaen.

U/19: AaB 1-2 FC Midtjylland
28’ 1-0 Mads Stefansen
31’ 1-1 Sebastian Buch
56’ 1-2 Samson Onomighon

FCM U/19 har haft en meget succesfuld efterårssæson med en sejr over RSL Anderlecht i Youth League og som hidtil ubesejret i U/19 Ligaen. Omvendt mødte AaB U/19 op til kampen med tre nederlag i bagagen.

Med højt presspil og flere chancer var det også de gæstende ulve der kom bedst fra start. Godt målmandsspil af AaB’s keeper, Nicolaj Jørgensen, gjorde dog at FCM blev afholdt fra scoringstavlen i denne omgang.

I stedet kunne AaB U/19 juble efter 25 minutters spil. Efter flot opspil i AaB’s venstre side, kunne Mads Stefansen trække ind i banen, og knalde kuglen op i det lange hjørne. Flot mål af aalborgenseren, og AaB U/19 var dermed foran 1-0.

FCM U/19 lod sig ikke chokere af målet og kom med et hurtigt modsvar. En bold fra forsvaret blev sendt op til midtjydernes Victor Torp, som elegant lagde bolden videre til Sebastian Buch. Bolden blev sat i kassen, og kampen var lige igen. FCM U/19-træner, Kenneth Andersen, var også tilfreds med hans drenges modreaktion… Læs resten af referater her.

In this article