I skyggen af den professionelle seniorfodboldverden finder vi talenternes skueplads. D’BOLD inviterer jer indenfor I en verden, hvor unge, håbefulde spillere på daglig basis gør deres ypperste for at forfølge drømmen. Læs med her, for at høre denne uges bedste nyheder om dansk ungdomsfodbold!
U/17 Ligaen
FC Midtjylland stadig uden sejr efter Emre Ünver-hattrick
For anden gang i streg måtte ulvene gå slukørede fra banen i U/17 Ligaen, da man tabte lørdagens udekamp mod HB Køge med 4-2. Midtjyderne var ellers foran med 2-0 ved pausen, men så tog Emre Ünver over.
U/17: HB Køge 4-2 FC Midtjylland
0-1: Christian Tue Jensen (2.)
0-2: Christian Tue Jensen (13.)
1-2: Emre Ünver (45.)
2-2: Emre Ünver (53.)
3-2: Oliver Sonne (71.)
4-2: Emre Ünver (75.)
Ulvene mod svanerne. Umiddelbart et besøg i zoologisk have værd, men vi vil spare jer for en masse, ellers fremragende, dyremetaforer og i stedet konstatere, at kampen mellem HB Køge og FC Midtjylland var en særdels seværdig fodboldkamp.
Mens Svend Graversens unge tropper tabte sæsonpremieren mod Esbjerg, var der en smule mere at glæde sig over for køgegenserne i deres sæsonåbner, hvor det blev til 2-2 mod Viborg. Sjællænderne skulle, når alt kommer til alt, nok være ganske tilfredse med det ene point, for præstationen rakte ikke til meget mere.
FC Midtjylland bruger i denne sæson som forventet mange førsteårsspillere, og det med visheden om, at disse først skal vænne sig til tempoet i U/17 Ligaen. De skal dog ikke tale deres spillermateriale ned i det midtjyske. I kampen mod HB Køge var de tre offensive pladser besat af Gustav Isaksen, Nicolas Dyhr og Noah Iversen – alle landsholdsspillere.
Men det var en anden landsholdsaktuel midtjyde, der stjal overskrifterne fra kampens begyndelse…
LÆS RESTEN AF KAMPREFERATET HER:
Tredje gang var lykkens gang for Randers
Efter store nederlag i sæsonens første to kampe kom Randers lørdag eftermiddag på tavlen, da man i en chancerig kamp besejrede rækkens førerhold fra Esbjerg med 2-1.
U/17: Randers 2-1 Esbjerg
0-1: Rasmus Rejnhold (1.)
1-1: Anders Skaaning (30.)
2-1: Christoffer Rafn Petersen (76.)
Hvis Randers kunne klare skærene i et startprogram mod, AaB, FC Nordsjælland og Esbjerg, kunne de lyseblå gå en stor sæson i møde. Sådan skrev vi i vores optaktsartikel til denne sæson. Efter 3-0-nederlaget til AaB og senest 4-0-ydmygelsen mod FC Nordsjælland kan vi vist konkludere, at kronjyderne ikke ligefrem ”klarede skærene”. Mod Esbjerg havde man så chancen for at revanchere den dårlige start.
Men kampen mod vestjyderne kunne ikke have begyndt meget værre for de hårdtprøvede Randers-spillere. Der var blot spillet sølle ét minut, før kuglen lå i kassen bag Emil Pedersen…
LÆS RESTEN AF KAMPREFERATET HER:
Silkeborg overvandt chokstart og delte med nyoprykker
Viborg skulle kun bruge 30 sekunder til at bringe sig på 1-0 i lørdagens dyst i U/17 Ligaen, men værterne fra Silkeborg kom tilbage og tilkæmpede sig det ene point.
U/17: Silkeborg 2-2 Viborg
0-1: Oliver Haurits (1.)
1-1: Stefan Stojikovic (20.)
1-2: Emil Frederiksen (53.)
2-2: Sebastian Jørgensen (60.)
Der er gode og dårlige dage at være fodboldspiller på, og lørdag var bestemt en af de gode af slagsen. Høj solskin, en fremragende græsplæne, musik, indmarch og massevis af tilskuere – ja – det kunne snart ikke være meget bedre.
For Silkeborgs vedkommende var kampen mod Viborg sæsonens tredje. I sæsonpremieren slog man på imponerende vis AGF på udebane, og senest blev det så til et nederlag på 2-0, da Brøndby viste sig for stærke. Viborg havde inden lørdagens opgør blot været i kamp en enkelt gang, og det var, da viborggenserne på hjemmebane fik 2-2 mod HB Køge.
I den kamp fik Ralf Pedersens mandskab med offensiv og aggressiv fodbold vist, at man ikke er kommet til U/17 Ligaen som statister, men derimod vil forsøge at præge kampene.
Viborg fik en drømmestart i sensommervarmen. De sortblusede gæster gav bolden op, spillede den rundt i bagkæden, inden Emil Steffensen modtog bolden…
LÆS RESTEN AF KAMPREFERATET HER:
Lyngbys 10 mand besejrede AGF
Ved stillingen 1-1 i lørdagens kamp mellem Lyngby og AGF blev de kongeblås https://www.dbold.dk/wp/../uploads/FIFA-E-sport.jpg Borød udvist, men det gav blot forstadstalenterne ekstra blod på tanden, og efter en god slutspurt vandt Lyngby med 3-1.
U/17: Lyngby 3-1 AGF
1-0: Mads Sindholdt (20.)
1-1: Anders Fæster (58.)
2-1: Sebastian Palsbøll (65.)
3-1: Daniel Soidik (75.)
AGF kom i seneste spillerunde tilbage på sporet, da man på hjemmebane besejrede OB med 2-0. Det var vand på møllen for holdets nye træner, Morten Mølkjær, som også havde set sit AGF-hold dominere i forårspremieren mod Silkeborg, hvor man desværre måtte gå tomhændede fra banen.
For Lyngby var lørdagens solskinskamp sæsonens andet opgør. I sæsonåbneren tabte de kongeblå hele 4-1 til Vejle, så der var i den grad dømt revanche mod AGF.
Spillemæssigt blev første halvleg dog én lang ørkenvandring for værterne, som havde svært ved at håndtere østjydernes høje pres. Spillet foregik hovedsageligt på Lyngbys banehalvdel, men da sjællænderne for første gang blev farlige i den anden ende, slog de til..
LÆS RESTEN AF KAMPREFERATET HER:
AaB og Vejle spillede lige op
Der blev ikke fundet nogen vinder eller taber i lørdagens U/17 Liga-kamp mellem AaB og Vejle.
U/17: AaB – Vejle Boldklub 1-1
0-1 Christian Hechmann, straffespark (55)
1-1 Anders Bærtelsen (71)
Det var et AaB-mandskab, der var super klar til kamp, som lørdag hjemme tog i mod Vejle Boldklub i U/17 Ligaen. Og AaB sad også på det meste af spillet i løbet af første halvleg, hvor Vejle dog var farligst foran mål. Ingen af holdene formåede dog at score, inden kampens dommer fløjtede til pause.
AaB fortsatte deres pres på bolden, men manglede stadig den sidste del til at få skabt de hele store chancer. Og pludselig var det Vejle, som efter 55 minutters spil fik bragt sig foran med 1-0. Det var Louie Jacobsen der fandt Kasper Døhr Thychosen inde i AaB’s straffesparksfelt. Men inden Thychosen nåede at sparke på mål, blev han tacklet og fik tilkendt et straffespark. Det eksekverede Vejles anfører Christian Hechmann, og så stod der 1-0 til Vejle…
LÆS RESTEN AF KAMPREFERATET HER:
Tyrkisk ungdomslandsholdsspiller bag Brøndby-sejr
Ertugrul Teksen blev kampens enlige målscorer, da Brøndby lørdag eftermiddag mødte OB på udebane i U/17 Ligaen.
U/17: OB 0-1 Brøndby
0-1: Ertugrul Teksen (20.)
Solen bagede ned over Odense Atletikstadion og kampens unge aktører, som lørdag ved eftermiddags tid tog hul på sæsonens anden kamp.
OB-træner, Anders Skjoldemose har et luksusproblem på målmandsposten, hvor han råder over to landsholdsmålmænd. Til kampen mod Brøndby måtte U/17-landsholdsholdets Hans Christian Bernat, som i sidste weekend havde en mindre heldig kamp mod AGF, vige pladsen for U/16-landsholdets Andreas Søndergård.. Det er ikke på målmandspositionen, at fynboerne mangler kvalitet.
Og det gør de heller ikke på de resterende positioner, OB, som kom flot fra start i lørdagens dyst. Attituden var god, og viljen til sejr stor, og da øboerne tilmed producerede flere målchancer, begyndte det at dufte af en stor, fynsk eftermiddag…