U/19 Ligaen, runde 2: Målfester og svære premierer

I skyggen af den professionelle seniorfodboldverden finder vi talenternes skueplads. D’BOLD inviterer jer indenfor I en verden, hvor unge, håbefulde spillere på daglig basis gør deres ypperste for at forfølge drømmen. Læs med her for at høre om denne uges resultater og højdepunkter fra den danske U/19 Liga.

U/19 Ligaen 

I denne weekend fik vi stiftet bekendskab med alle 12 hold. FC Midtjylland åbnede deres titelforsvar med en svær udekamp hos Esbjerg, favoritterne fra FCK fik problemer hjemme mod AaB og endelig fik vi også sagt goddag til Brøndby.

Kom med rundt om hele paletten fra denne første fulde spillerunde af U/19 Ligaen anno 2016/2017.

Stillingen er hentet fra dbu.dk
Stillingen er hentet fra dbu.dk d. 24.8.2016

De forsvarende U/19-mestre smed point i Esbjerg

FC Midtjylland U/19 var foran 1-0 og skabte chancer til mere. Alligevel lykkedes et stærkt Esbjerg-hold med at tage point fra ulvene i anden halvleg.

U/19: Esbjerg fB 1-1 FC Midtjylland
0-1 Mads Vang (39)
1-1 William Møller (59)

FC Midtjylland åbnede deres titelforsvar i U/19 Ligaen lørdag med en svær udekamp i Esbjerg. Hjemmeholdet kom dog også til opgøret med en vis portion selvtillid efter udesejren over FC Nordsjælland i den forrige weekend.

Men selv med en stærk Esbjerg-modstand, så kom FC Midtjylland hurtigt i kontrol med kampen. Boldomgangen var rigtig god hos midtjyderne, der fortjent kunne bringe sig i front fem minutter inden pausen med en scoring af Mads Vang. Det var venstreback Anders Hagelskjær, der med et indlæg fra kanten af feltet fandt Vang ved bagerste stolpe. Fra den position var det ingen sag at gøre det til 1-0 for FCM’eren.

Esbjerg virkede til at have en anelse for meget respekt for midtjyderne i første halvleg… Læs om resten af kampen her

 

FCK og AaB delte i chancerig U/19-kamp

FC København indledte lørdag deres U/19 Liga-sæson, da FCK’erne tog imod AaB, der sidste weekend åbnede sæsonen med 1-1 mod Randers.

U/19: FC København 1-1 AaB
1-0 Mani Hilmarsson (10)
1-1 Anders Harpøth Østergaard (23)

De hvidklædte københavnere var helt suveræne i sidste sæsons U/17 Liga. Om FCK’s nye U/19-spillere havde taget overlegenheden med dem en aldersgruppe op var svært at se, selvom det da var FCK’erne, der på scoringsfronten åbnede lørdagens kamp mod et AaB-hold helt i gult, da Mani Hilmarsson sparkede FCK’erne foran allerede 10 minutter inde i opgøret.

Københavnernes føringsmål fik AaB’erne til at presse endnu hårdere for at bringe balance i regnskabet. Det kom der… Læs om resten af kampen her

 

Agon Mucolli strålede i komfortabel Vejle U/19-sejr

Med to scoringer var Agon Mucolli stærkt medvirkende til at sikre Vejle U/19 sæsonens første sejr. 

U/19: Vejle BK 3-0 Lyngby BK
1-0 Lucas From (2)
2-0 Agon Mucolli (24)
3-0 Agon Mucolli (43)

Både Vejle og Lyngby skød deres respektive U/19 Liga-sæson i gang lørdag eftermiddag med et opgør på bane 2 i VB Parken.

Her var det hjemmeholdet, der tog teten igennem hele kampen. Blot havde dommeren fløjtet opgøret i gang, da Lucas From scorede Vejles første mål. Sheka Fofanah satte From i scene i en omstilling, og her svigtede den 17-årige angriber ikke. 1-0.

For Lyngby var det op ad bakke herfra. Thomas Lollikes tropper kom slet ikke… Læs om resten af kampen her

 

OB U/19 tog sejren til sidst i turbulent målorgie

Med 10 mand på banen kæmpede AGF U/19 sig tilbage fra 1-3 til 3-3 i slutningen af anden halvleg, men i det 90. minut sikrede Philip Stoustrup en 4-3-sejr til fynboerne.

U/19: AGF 3-4 OB
1-0 Nimo Gribenco (1)
1-1 Jeppe Pedersen (36)
1-2 Jonas Hansen (59)
1-3 Oliver Lønfeldt (68)
2-3 Mathias “Marvin” Laursen (79)
3-3 Nimo Gribenco (82)
3-4 Philip Stoustrup (90)

Der var nærmest allerede på forhånd dækket bord til en målfest i mødet mellem AGF og OB i U/19 Ligaen. De to hold skuffede da bestemt heller ikke, og leverede en forestilling med syv mål.

Det første af de syv mål var der århusiansk arkitekt bag. I kampens pure indledning tog Nimo Gribenco fat i en god, lang bold fra holdkammeraten Christian Bech, inden han bagefter lagde bolden ind bag OB-målmand, Oliver Christensen, der ikke kunne være tilfreds med sit forsvar.

Det var bestemt ikke den eneste gang i kampen, at Oliver Christensen skulle komme til at hente bolden ud af sine netmasker. Dog fik kollegaen i den anden ende ligeså en travl eftermiddag. Den startede… Læs om resten af den begivenhedsrige kamp her

 

Brøndby U/19 overbeviste i stor premieresejr

Brøndby kom godt fra land i U/19 Ligaen med en 5-1-sejr over Silkeborg.

U/19: Brøndby IF 5-1 Silkeborg IF
1-0 Karl Appelt (12)
2-0 Daniel Stückler (21)
2-1 Thomas Santos Christensen (22)
3-1 Rezan Corlu (54)
4-1 Armend Aslani (55)
5-1 Oliver Carrara (79)

Hvis man inden kampen mellem Brøndby og Silkeborg lørdag eftermiddag kigget på stillingen fra sidste sæson, skulle man umiddelbart tro, at der ville vente en jævnbyrdig affære mellem de to hold, der i sidste sæson sluttede henholdsvis syver og sekser.

Jævnbyrdigt blev det dog langt fra i lørdagens møde. Auri Skarbalius’ hold var faktisk lige en klasse bedre end silkeborgenserne igennem hele kampen. De blågule havde både Daniel Stückler og Rezan Corlu fra førsteholdstruppen med i startopstillingen. De to kom begge på måltavlen i opgøret.

Først var det dog den nyoprykkede U/19-midtbanespiller, Karl Appelt, der bragte Brøndby i front med 1-0 efter små tolv minutters spil… Læs om resten af den BIF-dominerede kamp her

 

Hurtigt mål sendte FCN U/19 mod sejren i Randers

Et mål allerede i kampens andet minut sikrede FC Nordsjælland U/19 en drømmestart i bestræbelserne på at hente sæsonens første sejr.

U/19: Randers Freja 1-2 FC Nordsjælland
0-1 Jakob Johansson (2)
0-2 Abdul Mumim (24)
1-2 Nicklas Antonsen (65)

Både Randers Freja og FC Nordsjælland jagtede sæsonens første sejr, da de lørdag eftermiddag tørnede sammen i U/19 Ligaen.

Hjemmeholdet kom til opgøret efter en okay start i første spillerunde, hvor det blev til 1-1 i Aalborg. Sidste sæsons sølvvindere fra Nordsjælland tabte til gengæld deres første kamp til Esbjerg i forrige weekend.

Tigrene kom fremragende fra land i kampen. Allerede i kampens andet spilleminut sendte angriber Jakob Johansson bolden i netmaskerne efter et hjørnespark. Til stor jubel for Farum-tigrene, der lignede et hold på vej tilbage på vindersporet.

Efter at Randers overkom chokket, blev spillet tilmed bedre og bedre… Læs om resten af kampen her

In this article